Søndagsbirkes
(24 stk.)
75 g smør
50 g gær
2½ dl vand
2 dl mælk
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
1 æg
Ca. 850 g mel
Pensling:
Æg
Birkes
Smelt smørret. Tilsæt vand og mælk og smuldr gæren i. Tilsæt salt, sukker, æg og det meste af hvedemelet. Ælt til en smidig dej med mere mel. Lad dejen hæve lunt tildækket til dobbelt størrelse 40-50 min. Læg dejen på et meldrysset bord. Del den i 4 stykker og rul hvert stykke ud på langs. Skær hvert stykke i 6 snitter. Pensl med æg og dyp i birkes. Læg stykkerne på plade med bagepapir og lad dem hæve lunt ca. 30 min. Bages på midterrillen ved 250° ca. 10 min.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen