Kære Puk
Kan jeg bede dem blive væk?
Af Mette Munk Heilesen
ANMELDELSE:
Cake Mania er en af de mest populære Time Management serier - og det med rette.
Cake Mania-hovedpersonen Jill Evans er i Cake Mania: To The Max! tilbage i de glade 80ere og sine college-år.
Historien starter i et primitivt butikslokale, hvor Jill sammen med sin bedstemor fremstiller smukke og lækre kager til kunderne.
OM SPILLET
Genre: Time Management
Udgiver: Big Fish Games
Plusser: Velfungerende, underholdende
Minusser: Svært at rette fejl, få mellemsekvenser
Karakter: 7/10
Samme principper
Principperne er stort set de samme som i de tidligere spil; du skal producere kager med pynt og glasur til de kunder, der venter i kø. Det er et klassisk Time Management spil helt efter alle genrens konventioner. Let tilgængeligt. Let fordøjeligt.
Anderledes elementer
Et af de anderledes elementer ved Cake Mania-serien er de meget hysteriske kunder, som Jill fra tid til anden skal håndtere.
Det er for eksempel lommetyven, der kan hugge penge på disken, hvis Jill er for langsom til at samle dem op eller den hysteriske "bridezilla" og den tålmodige bedstemor. De karikerede kunder er fortsat en af årsagerne til, at Cake Mania er ekstra underholdende.
Mere af det samme!
Der er meget om ørerne i Cake Mania: To the Max! og det er derfor frustrerende, at man ikke kan nå at rette sine fejl, når man først har begået dem. Ofte må hele kager smides ud, fordi et enkelt fejl-klik ikke kan ændres. Det kræver således at spilleren er særdeles omhyggelig.
Der er langt mellem mellemsekvenserne, hvilke man for en sjælden gangs skyld godt kan komme til at savne, da de plejer at være ganske underholdende i Cake Mania serien.
Alligevel er Cake Mania: To the Max! et godt og velfungerende spil på alle måder. For rutinerende Cake Mania spillere er det mere af det samme, men det kan bestemt også være godt.
Download spillet her...
Download masser af gratis spil her...
Se flere anmeldelser her...
Cake Mania - Lights, Camera, Action!
Supermarket Mania 2