Opskrifter

Kanelpærer med råcreme

Søndag, 15. august 2010af Redaktion
En fin lille dessert

(4 pers.)

4 faste pærer
2 cm frisk ingefær
3 dl hvidvin
2 stykker hel kanel
150 g sukker
2 pasteuriserede æggeblommer
1 spsk. sukker
½ stang vanilje
2 dl piskefløde
1 tsk. stødt kanel

Skræl pærerne, bibehold stilken og skær blomsten ud med en kniv eller et kuglejern. Skær ingefæren i mindre stykker og bland den med hvidvin, kanel og sukker og lad det koge op. Stil pærerne ned i lagen og lad dem koge under låg ved svag varme i 15 min. Tag gryden af varmen og lad pærerne afkøle i lagen. Pisk æggeblommerne luftige med sukker og kornene fra vaniljestangen. Pisk fløden til skum og vend den i æggesnapsen. Server pærerne drysset med kanel sammen med råcremen.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere desserter her...
Bagte pærer med nougat og kanelcreme
Melonsalat i chokoladekurv
Mandelkys med jordbær