Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
- Jeg var nødt til at give telefonen videre, min mor måtte afslutte samtalen. Det er som om, man bliver taget væk fra denne verden og kommer ind i en osteklokke, fortæller Kenn, der var fuldstændig uforberedt på den diagnose overlægen gav hans lille datter Freja. Blodprøver viste nemlig, at hun havde leukæmi og ikke mælkeallergi, som forældrene troede.
Kampen mod kræften
Køreturen til Odense Universitetshospital var en surrealistisk oplevelse. De kunne simpelt hen ikke tro, at deres lille Freja havde kræft. Først da de stod på kræftafdelingen og blev modtaget af fem mennesker, gik det op for dem, at deres datter er dødssyg.
- Vi forsøgte bare at trøste hende, mens hun fik taget de mange blodprøver. Hun elsker at synge og lege, så vi sang for hende, fortæller Jane om lille Freja, som har været igennem binyrebarkhomonbehandlinger og kemokure.
En overlevelsesteknik
Der er skønnet 60 procents chance for, at Freja overlever.
-Vi besluttede os med det samme for, at Freja er ét af de seks, kommer det med fasthed i blikket fra Kenn, og Jane supplerer:
- Det er en overlevelsesteknik for at komme igennem det her. Det er ikke fordi, de vedtager at være positive, det kommer helt af sig selv. Og så har de også Frejas storebror, William på snart tre år, at tage hensyn til, hvilket de ser som en fordel, fordi det tvinger dem til at tænke på andet en Frejas sygdom.
Drømmer om jordomrejse
Lægerne kan i dag ikke finde flere kræftceller i Frejas blod. Men det betyder ikke, at hun er kureret.
- Maskinerne kan måle ned til 1.000 enheder, så i princippet kan hun godt have 999 kræftceller tilbage, forklarer Kenn. Begge forældre er dog overbevist om, at Freja bliver rask, og derfor er de også begyndt at drømme om en jordomrejse. Jane har deltaget i internet-mødregrupper for begge børn, og det har skabt hende et uvurderligt netværk. Men det er i høj grad også de nærmeste, der får hverdagen til at fungere med masser af hjælp og støtte.
Af Bo Nielsen
Freja - én af få
Kræft er en sjælden sygdom hos børn. Der opstår cirka 150 nye tilfælde i Danmark om året. Dette tal har været konstant i over 50 år. Kræft viser sig på forskellige måder. Det kan starte med mange af barndommens almindelige symptomer, som irritabilitet, træthed, nedsat appetit, smerter og feber.
Kilde: cancer.dk