Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Af helseskribent Lilli Henriksen
1
Sørg for at være træt, når du går i seng. Gå en frisk aftentur, det får tankerne til at falde til ro. Eller tag et dejligt, varmt bad…
2
Soveværelset er til søvn og sex. Er det muligt, så indret soveværelset uden computer og tv. Det skal være et sted, der kalder på afslapning, søvn - måske efter lidt sjov. God sex kan være den bedste sovepille.
3
Rul ned for lyset. De lyse nætter er et mareridt for mange. Mørklægningsgardiner er effektive, en blød stofmaske kan også være brugbar. Tænd ikke lys, hvis du vågner og skal op at tisse. Temperaturen bør være 16-18 grader.
4
Kaffe, cola, kager, slik, chips og anden hyggemad er ikke befordrende for en god nats søvn. Lad være med at spise de sidste tre timer før sengetid. Er du meget sensibel over for koffein, så drik sidste kop kaffe senest kl. 17.
5
En kop urtete inden sengetid er godt. En række urter anbefales mod søvnløshed, f.eks. timian, perikum, morgenfrue, mynte, citronmelisse og basilikum. Klassikerne er kamille, baldrian og humle, og en øl før sengetid kan også være godt. "Sov godt" fra Jemo Pharm indeholder humle og baldrianrod, en anden mulighed er "Valerina Forte" og "Valerina Nat" fra Pharbio, der er baseret på indslumringsurten valeriana officinalis, som baldrian hedder på latin.
6
Snorken kan være meget generende, og er der tale om søvnapnø, hvor man næsten stopper med at trække vejret, kan det være livsfarligt og kræve iltmaske. Det er ikke kun mænd, som snorker, men de er flest. Lyden kommer bl.a. fra det bløde væv bagerst i svælget, som frembringer lyde ved vibration. Zedopor halsspray fra Medica Nord fugter vævet og mindsker dermed de vibrationer, som er årsag til snorkeriet. Supplér evt. med ørepropper.
7
Få hver sit soveværelse, hvis det er muligt. I de unge år fletter man gerne krop i natten, men som årene går, får det at sove godt højere prioritet. I overgangsalderen har mange kvinder mere brug for et køligt soveværelse og et åbent vindue end en varm krop ved sin side, der puster til hedeturene.
8
Hedeture, hjertebanken og elendig søvn hører for mange med til overgangsalderen. Lægen kan hjælpe med hormoner, men symptomerne kan også mildnes på naturlig måde. Kølepuden Chillow Pillow er værd at lægge hovedet på, alternativt kan et fryseelement bruges under puden.
9
At sove længe i weekenden kan være skønt, men kroppens største ønske er at have en fast døgnrytme. Stå op og gå i seng på stort set samme tidspunkt hver dag. Stå ud af sengen, hvis du er vågen. Skriv evt. en søvndagbog en periode, så du får et overblik over forskellen mellem sovetid og den tid, du tilbringer i sengen.
10
Massage, body-sds, afspændingsøvelser, zoneterapi og akupunktur kan være en hjælp til, at få løsnet op for et dårligt søvnmønster. Et nyt produkt hævder at kunne sende én direkte i drømmeland, Alpha
Prevent SleepPads, små, flade dimser af specielt kunststof, som udnytter luftfugtigheden til at stabilisere magnetfelterne dér, hvor man sover.
Vi er i gave humør og deler lige nu store rabatter ud på Wink Wink, find din kode her: winkwink rabatkoder