Dukkeseng med sengetøj

Fredag, 15. oktober 2010
af Redaktion
En almindelig trædukkeseng kan blive ualmindelig kær i lyseblå med svampe-motiv og med matchende sengetøj
Foto: Jette M. Vesterager
Foto: Jette M. Vesterager

DUKKESENG MED SENGETØJ
Materialer: 1 umalet trædukkeseng 52 x 36 cm. Lyseblå akrylmaling, rød og hvid hobbymaling. En 3 cm tyk skumgummihynde på 50 x 50 cm. Bomuldsstoffer med rød/orange/pink svampe og med blå/turkise/grønne svampe. Polyestervat.
Dukkesengen er "Duktig" til 119 kr. fra Ikea, tlf. 70 15 09 09. Den lyseblå maling er kulør 2485, og den er, ligesom den røde og hvide hobbymaling, fra Flügger, tlf. 70 15 15 05. De økologisk trykte svampestoffer er fra Stof og stil til 69,95 kr. pr. meter i 150 cm's bredde.
Svampemotiv: Kan hentes ved at klikke her.

Maling: Mal sengen 3 gange med lyseblå maling. Tegn svampemotivet på et stykke papir og tegn også motivet op i linjerne med blød blyant på bagsiden af papiret. Overfør motivet til midten af sengens hovedgærde og fodende ved at tegne i linjerne. Mal stokken hvid (2-3 lag) og lad tørre før hatten males rød (2-3 lag). Mal til sidst hvide prikker med en spids pensel.

Sengetøj: Klip skumgummihynden til efter sengens bund og læg den i sengen (evt med hvidt stof om som lagen).

Klip til hver pude
: 2 stk. stof a 22 x 22 cm og klip til dyne: 2 stk. a 44 x 40 cm. Sy delene sammen 2 og 2, ret mod ret, men lad en lille åbning stå i bunden. Put lidt fyld i og sy åbningerne sammen.

Design: Anne-Marie Øby

Strik tøj til dukke...
Vintersæt til dukke
Stribet sæt til dukke


Strik søde dyr
af garnresterher