Kære Puk
Middagsgæster er blevet en plage
- Jeg elsker blomster og har altid haft lyst til at arbejde med mine hænder, fortæller 20-årige Majbritt Christensen, der sin unge alder til trods ikke tøvede med at forlade sit barndomshjem i Billund til fordel for en lejlighed i Tarm, da muligheden for en læreplads dukkede op netop her.
- Samtidig besluttede jeg så at flytte sammen med min dejlige kæreste Allan, som jeg har kendt i fire et halvt år.
Brændende hænder
Hver morgen drog det unge par af sted til dagens arbejde. Allan, der er uddannet landmand, tog til Grindsted, hvor han arbejder for en landmand, og Majbritt tog til alle sine elskede blomster i butikken i Tarm. Men så begyndte mine håndflader efter kort tid at klø lidt. Kløen blev hurtigt værre og værre, og til sidst var Majbritt nødt til at have handsker på, når hun skulle håndtere blomster og planter på jobbet.
- Det blev mere og mere udbredt. Det brændte voldsomt i håndfladerne, og når jeg gik i seng om aftenen, lagde jeg min ene hånd på den kolde radiator ved siden af sengen og den anden under hovedpuden for at prøve at forhindre mig selv i at klø hele tiden, fortæller Majbritt
Ukendt sygdom
Hverdagen blev mere og mere tung at komme igennem, hvorfor Majbritt blev henvist til en hudlæge. Men hverken hudlægen eller specialister kunne diagnosticere hende. Hendes egen læge advarede dog om, at hvis hun ikke stoppede med at arbejde i blomsterbutikken, ville hun skulle gå på førtidspension som 22-årig. Dén besked ville Majbritt ikke acceptere, og da kløen og eksemen samtidig havde bredt sig, var Majbritt mere end klar til at prøve hvad som helst.
- Min far lider af psoriasis og havde stor succes konsulteret en akupunktør, Jørn Larsen hos "Punktet" i Vejle. Efter de første par gange skete der ikke andet, end at kløen i hvert fald ikke blev værre. Det ligesom stagnerede. Så foreslog Jørn, at jeg fik foretaget en tarmskylning, fortæller Majbritt.
Endelig rask
Tre tarmskylninger fik Majbritt foretaget, og prøver af indholdet blev sendt til USA. De viste, at mikrobiologien i hendes tarmsystem ikke var optimalt. Der var overvækst af både svamp og bakterier. Samtidig viste prøverne, at der var en del fødevarer, Majbritt ikke kunne tåle, og efter hun rettede sig efter det, fik hun det bedre.
- Min kløe og mit eksem forsvandt, og nu kan jeg også sove hele natten uden at klø og kradse mig, fortæller Majbritt, der i dag kan nøjes med at få en vedligeholdelsesbehandling en gang hvert halve år. Men Majbritt vil ikke udfordre skæbnen, så i dag har hun fået en læreplads i en isenkræmmer i Billund.
Af Mary Steengaard
Læs mere på hydropunktet (link fjernet)
Læs mere om allergi
Læs også:
Gravid med homøopatisk medicin
"Punktet"