Opskrifter

Jule-pandekager med sirup

Tirsdag, 30. november 2010af Redaktion
Siruppen kan holde sig på køl, og pandekagerne kan fryses. Så lav en portion af disse skønne, julede pandekager og der er hurtigt et lækkert indslag til morgenbordet eller en rigtig juledessert her i december

Opskrift på jule-pandekager med sirup

(16 stk.)

Sirup
4 dl vand
200 g mørkt rørsukker
1 stang kanel
5 kardemommekapsler
5 hele nelliker
½ usprøjtet appelsin

Pandekager
80 g havregryn
3 dl kærnemælk
60 g hvedemel
2 spsk. sukker
1 tsk. kardemomme
1 tsk. kanel
1 tsk. bagepulver
2 æg
Smør til stegning

Kog vandet op med sukker, kanel, kardemomme, nelliker samt revet skal og saft fra appelsinen. Lad blandingen koge i 15 min. ved jævn varme og sigt siruppen. Lad siruppen koge ind i yderligere 15 min., hæld den på en skoldet flaske og lad den afkøle. Bland havregryn og kærnemælk og lad det trække i 15 min. Pisk herefter hvedemel, sukker, kardemomme, kanel, bagepulver og æggene i og bag dejen i smørret ved jævn varme til små pandekager. Server pandekagerne sammen med siruppen og tynde æblebåde.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Vi har samlet de bedste opskrifter på pandekager. Se bare her.

Find flere opskrifter her...
Julemuffins
Klatkager
Kandiserede æbler

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)