Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Julemiraklet i Lynge
Fredag, 17. december 2010
af Redaktion
En kolbøtte, en kuretur og en totalsmadret bil var ingredienser i det, politiet sidste jul udnævnte til et mirakel. Susanne Engelhardt ser trods sit navn mere jordnært på sagen, men hun er lykkelig for, at hun selv, ikke kom noget til
Foto: Morten Mejnecke
Når så jordnær en institution som politiet omtaler en hændelse som et julemirakel, må det således siges at være store ord. Ikke desto mindre var det netop det udtryk, Nordsjællands Politi brugte om en ulykke 2. juledag sidste år ved Lynge nord for København. Og sådan blev den benævnt i aviserne dagen efter.
Alle kalder det et mirakel
Men når en mor og fire børn slipper fra en voldsom kolbøtte- og glidetur uden andet end lette knubs, er der heller ikke langt til den tanke, at nogen har holdt hånden over dem.
- Næsten alle, der hører historien, reagerer faktisk med at tale om mirakler og skytsengle og den slags. Sådan tænker jeg ikke selv på det, men selvfølgelig var vi da ualmindelig heldige, at der ikke skete mere, fastslår 42-årige Susanne Engelhardt fra Lynge.
En tur i julebio
Susanne var bilens fører, og sammen med hende var hendes to børn, Simon og Natasja - i dag seks og otte år - og deres jævnaldrende venner, Sebastian og Sigrid. Efter en hyggelig jul i deres respektive tre familiers skød var hele flokken på vej i biografen i Hillerød for se filmen "Alvin og de frække jordegern 2", mens Susannes ægtemand, Niels, var blevet hjemme for at passe familien Engelhardts yngste, den i dag treårige Nicolai.
Kolbøtte i grøften
De nåede dog ikke langt: På toppen af en isklædt bakke gled familiens Peugeot 406 ud i rabatten og videre ned i grøften, hvor den kurede et stykke med bunden i vejret. For til sidst atter at ende på alle fire hjul, da forenden stødte mod jorden.
Et år efter ulykken er den eneste synlige personskade et minimalt, lyserødt ar på Simons kind. Sebastian havde i situationen et rødt og hævet øje, og Sigrid havde smerter efter selen, der havde strammet hende om halsen.
Ulykken fylder ikke meget i hverdagen
- Når vi taler om ulykken i dag, og jeg ser den lidt "oppefra", kan jeg godt se, det er en dramatisk historie, og at jeg og børnene i virkeligheden har været meget tæt på døden. Men der har pudsigt nok været ting i vores liv i de senere år, der har bekymret og påvirket mig en hel del mere - men helt glemt er ulykken sidste jul selvfølgelig ikke, siger Susanne.
Skulle hun finde på at foreslå poderne en biftur i Hillerød i juledagene i år, er der dog ingen tvivl om udfaldet - svaret er et klart og firstemmigt "ja!"
Af Johan Isbrand
LÆS OGSÅ
