Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
"Henning er død - jeg tror, han er død". Sådan lød ordene fra 69-årige Henning Larsens panikslagne hustru Birgit en morgenstund for et lille års tid siden, da hun troppede op hos naboen Hans Kurt Jørgensen kun iført natkjole og med desperationen malet i øjnene i et sommerhuskvarter ved Karrebæksminde.
Handlekraftige naboer
Hans Kurt smed, hvad han havde i hænderne, og styrtede over til nabohuset, hvor han havde åndsnærværelse nok til at ringe 112, før han begyndte med kunstigt åndedræt og fik sendt Birgit over til den anden nabo Allan Brønnum, der få sekunder efter var i fuld gang med hjertemassagen. Som tidligere militærmand vidste han gudskelov alt om førstehjælp.
En travetur langs fjorden. De tre familier glæder sig over, at Henning atter er på benene
Lægeambulancen kom på rekordtid
- Hvor lang tid det tog, før hjertet atter gik i gang? Jamen, det aner jeg ikke. Fire minutter - eller 14. Man står jo ikke og kigger på armbåndsuret i sådan en situation. Jeg blæste bare og så trykkede Allan. Og det blev vi ved med - blæste og trykkede, blæste og trykkede. Lige til lægeambulancen kom. Den var her på rekordtid - under et kvarter.
Hjerteforeningens Hjertestartpris
- Mette, Allans kone, stod også op ved iskageboden og dirigerede chaufføren. Der er så mange små, kringlede veje hernede, at der nemt kunne være gået et minut eller to med at finde det rigtige hus, siger Hans Kurt, der sammen med Allan med en check på 15.000 kroner fik det kontante bevis på deres heltestatus, da de her i foråret belønnedes med Hjerteforeningens Hjertestartpris.
Hædret på tv
Men ikke desto mindre samme aften i DR's "Aftenshowet" med hele landet som øjenvidner forsøgte de to at bagatellisere deres fælles indsats. Men Birgit ved bedre. At kapløbet på liv og død formentlig var endt i en tragedie, hvis ikke naboerne havde nået at reagere.
- Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort, hvis Allan og Hans Kurt ikke havde været her, og jeg havde stået helt alene med ansvaret. Henning lå livløs på sengen og aldrig, hverken før eller senere, har jeg været så bange.
Blodprop i hjertet
Henning havde fået en blodprop i hjertet. At han i dag stort set er kommet sig helt, kan han takke naboerne for. Det har han overlægens ord for. Og det er hævet over al tvivl, at det har styrket sammenholdet mellem de tre familier
Læs mere om blodpropper i hjertet på Hjerteforeningens hjemmeside
Af Ole V. Hansen
LÆS OGSÅ: