Opskrifter

Små jordbærtærter

Søndag, 31. maj 2009af Redaktion
En klassiker med jordbær

(6 pers.)

Dej
250 g hvedemel
125 g smør
40 g flormelis
1 æggeblomme


Creme
2 æggeblommer
2 dl sødmælk
1 spsk. majsstivelse
Kornene af 1 vaniljestang
2 spsk. sukker
500 g jordbær


Kom mel, smør, flormelis og æggeblomme i en foodprocesser og saml evt. med lidt koldt vand. Bages i små tærteforme med en ekstra oveni, så dejen ikke hæver op. Når det har bagt i 10 min. ved 220°, tages øverste form af, og man bager færdig. Cremen laves ved at piske alle ingredienser sammen i en gryde og varme langsomt op, til cremen koger og jævner i 1 min. Afkøles og lægges i de afkølede tærter og pyntes op med små hele eller halverede større jordbær.


Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen



Vil du lave flere desserter med jordbær??
Nougatmousse med jordbær
Jordbærfizz med vaniljeis og hyldeblomst
Istærte med jordbær