Opskrifter

Istærte med jordbær

Onsdag, 20. maj 2009af Redaktion
Lækker og festlig istærte

(2 tærter)

Chokoladesauce
150 g mørk chokolade
1 dl vand

Tærte
8 dl piskefløde
3 dl cremefraiche 38%
4 pasteuriserede æggeblommer
75 g flormelis
200 g hvide marengs


Tilbehør
2 kg jordbær
Sukker


Chokoladesauce: Hak chokoladen og smelt den ved svag varme, evt. i mikroovn sammen med vandet. Rør det glat og køl det lidt af. Pisk fløden stiv. Rør æggeblommer og flormelis i cremefraichen og bland det med flødeskum. Bred ½ af blandingen ud i 2 springforme ca. 24 cm. Læg marengs ovenpå og fordel lidt chokoladesauce. Fortsæt med flødeblandingen, et lag marengs, chokoladesauce. Læg film over og sæt formene i fryser til næste dag. Tag isen ud af formene og læg den på fade. Lad den stå 15-20 min, den tør ret hurtigt, fordi den er så porøs. Pynt med jordbær drysset med lidt sukker, og server resten af jordbærrene til.

Dessertopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Prøv istærten som festdessert til den danske buffet

Flere lækre isdesserter...
Hyldeblomstis på chokoladebunde
Frossen jordbær-chokolade vacherin
Bananis