(170 stk.)
175 g brun farin
2 tsk. natron
1 spsk. stødt ingefær
1 spsk. kanel
150 g blødt smør
Saft og revet skal af ½ usprøjtet citron
225 g mørk sirup
500 g mel
Bland farin, natron, ingefær og kanel og rør smørret i. Tilsæt citronskal og saft sammen med siruppen og rør blandingen ensartet. Tilsæt melet lidt ad gangen, ælt dejen godt igennem og lad den hvile på køl i 2-3 timer. Kom dejen i en kagesprøjte med en plade med et rektangel-hulmønster. Skær dejstængerne 5 cm lange og læg dem på en plade med bagepapir. Bag kagerne ved 175° i 10 min. og lad dem afkøle på en bagerist.
Opskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Pebernødder
Jødekager
Ingefærkager
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)