Opskrifter

Mexi-kyllingeburger

Søndag, 24. maj 2015af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Prøv denne mexi-kyllingeburger - den smager bare så godt!

Opskrift på mexi-kyllingeburger

Burgerboller
(12 stk.)
5 dl vand
20 g gær
775 g hvedemel
2 tsk. salt
2 spsk. sesamfrø (sorte el. hvide)
Æg til pensling

Sådan laver du burgerbollerne

Rør vand og gær sammen, tilsæt mel og salt og ælt dejen godt sammen. Dæk dejen til og lad den hæve et køligt sted i 10-12 timer. Form dejen til boller, læg dem på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 60 min. Pensl bollerne med æg, drys med sesamfrø og bag dem ved 225° i 20 min.

Mexi-kyllingeburger
(4 stk.)
600 g hakket kyllingekød
50 g revet cheddar
1-2 spsk. syltede
jalapenos
Salt og peber
1 spsk. olie
2 modne avocadoer
2 tsk. friskpresset
limesaft
1 fed presset hvidløg
½ tsk. groft salt
1 knsp. peber
2 tomater
½ agurk
½ rødløg
50 g salatblade
4 spsk. ketchup
4 burgerboller

Sådan laver du mexi-kyllingeburgeren

Bland kødet med revet ost og finthakkede jalapenos og form det til 4 bøffer.

Flæk avocadoerne på langs og fjern stenene. Skrab avocadokødet ud med en ske og mos det godt sammen med lime-saften. Tilsæt hvidløg, salt og peber og smag cremen til.

Steg bøfferne i olien ved jævn varme 3 min. på hver side.

Skær tomat, agurk og rødløg i skiver og snit salaten fint.

Flæk de lune burgerboller og læg dem sammen med ketchup, salat, bøffer, tomat, agurk, rødløg og gaucamole og servér.

TIP!
En burger kan være meget mere end den traditionelle luftfyldte købebolle lagt sammen med bøf af hakket oksekød. Start med en god hjemmebagt bolle og lad fantasien bestemme fyldet.