Knogleskørhed - Fakta om sygdommen

Knogleskørhed, der også kaldes osteoporose, har udviklet sig til en folkesygdom, og man regner med, at over 450.000 danskere har sygdommen i mere eller mindre alvorlig grad.

Risikoen for at få skøre knogler stiger med alderen, og alle får faktisk knogleskørhed, hvis de bliver gamle nok.

Sygdommen kan ikke helbredes, men forebygges og bremses ved den rette behandling, så der er rigtig meget hjælp at hente ved at passe rigtig godt på sig selv og sine knogler livet igennem.

Læs også: Knogleskørheden slog ikke Mona ud

Hvad er knogleskørhed?

Knogleskørhed er en tilstand, hvor dine knogler er blevet skrøbelige og porøse, fordi de har mistet styrke. Når det sker, har du langt større risiko for at brække knoglerne - selv ved dagligdags gøremål eller ved mindre fald, og det er netop derfor, at sygdommen giver så store problemer.

Hvem får knogleskørhed?

Tilstanden rammer i Danmark cirka hver tredje kvinde, langt de fleste efter overgangsalderen, og hver ottende mand, som regel over 60 år.

Hvad er symptomerne?

Knogleskørhed i sig selv giver ingen symptomer. Det er de brækkede knogler, der giver smerter, ubehag og alvorlige følgetilstande.

Knoglebruddene ses hyppigst i underarm, lårben og ryg, men også bækken, ribben og overarme rammes forholdsvis ofte. Knoglebrud i ryggen er det mest smertefulde og frygtede.

De kan efterfølgende være årsag til skævhed i ryggen - en skævhed, der belaster muskler og led helt forkert og giver vedvarende smerter.

Hvad er årsagen?

Dit skelet opbygges i barne- og ungdomsårene, og knoglestyrken er størst omkring de 30. Hver tredje kvinde bliver knogleskør. Dernæst går det ned ad bakke med knoglestyrken for begge køn.

Knoglenedbrydende celler fjerner knoglevæv, og knogleopbyggende celler gendanner knoglevæv, men ikke helt så hurtigt, som det mistes.

Kvinder nedbryder lidt mere knoglemasse end mænd per år, og efter overgangsalderen er forskellen endnu større.

Der er ingen sikker forklaring på, hvorfor nogle nedbryder langt mere knoglevæv, end der opbygges, og udvikler knogleskørhed, mens andre ikke rammes. Men en række forhold kan give dig særlig risiko for at udvikle tilstanden.

Hvem skal undersøges for knogleskørhed?

Alderen spiller en afgørende rolle. Kvinder over 50 år og mænd over 60 udvikler hyppigst knogleskørhed, og kan du samtidig sætte kryds ved et eller flere af punkterne herunder, bør du undersøges:

• Har du tætte familiemedlemmer med knogleskørhed, er din risiko større, da arvelighed spiller en rolle for udvikling af sygdommen.

• Har du spinkel kropsbygning eller er meget tynd, giver det også øget risiko. Så her er endelig en tilstand, hvor det er godt med lidt på sidebenene.

• Rygning, stort alkoholforbrug og kost med meget lidt kalk og meget lidt D-vitamin øger risikoen.

• Er du blevet behandlet med binyrebarkhormon over en måned, så snak lige med din læge om risiko for knogleskørhed. Måske er den øget.

• Har du haft længerevarende sygeleje, kronisk sygdom eller er meget lidt fysisk aktiv, er det heller ikke så godt, og lægen bør opsøges med henblik på en snak om knogleskørhed.

• Det kvindelige kønshormon, østrogen, er godt for vedligeholdelse af knoglerne. Er du gået tidligt i overgangsalder, det vil sige før de 45 år, er det altså relevant at være særlig opmærksom på udvikling af knogleskørhed, for så er dit østrogenindhold i blodet faldet for meget i forhold til knoglernes behov.

Læs også: Forebyg gigt med den rette kost