Vi vil ha’ sprit

Mandag, 27. september 2010
af Redaktion
Sådan sagde en af redaktørerne her på Familie Journal for nylig....
Familie Journal, der udkommer mandag 27. september 2010
Familie Journal, der udkommer mandag 27. september 2010

Af chefredaktør Anette Kokholm

...og det er ikke, fordi hun har et alkoholproblem.
Hun har bare let ved at blive forkølet, og derfor foreslog hun, at vi fik stillet sprit op på toiletterne, i kantinen osv. Sprit til at vaske hænder i, forstås.
Det har vi så nu. En af mine sønner har en flaske håndsprit med sig overalt, og i det øvelokale, hvor mit orkester øver en aften om ugen, har vi også stillet sådan en flaske sprit op. Hvis der nu ikke er noget sæbe på toiletterne.


Sprittere alle sammen
Vi spritter altså af på livet løs i disse tider. Og det er fornuftigt nok med håndhygiejne. I børnehaver oplever pædagogerne, at sygefraværet falder, når de skruer op for håndvasken. Om vi bliver mindre syge herinde, ved jeg ikke endnu. Men vi har i hvert fald rene hænder.
Og skulle man blive forkølet alligevel, eller vil man hellere have den anden slags sprit, er der en god opskrift på snaps på Kristinas Familiekøkken-siden.
Rene hilsner

PS!
Måske har al den snak om sprit, givet dig lyst til at indtage alkohol: Så kig her: Vi har samlet en masse opskrifter, hvor alkohol er en af ingredienserne
Og skal det være uden alkohol, er der 35 klassikere at savle lidt over her...