Øllebrød med æble
Opskrift på øllebrød med æble
Ingredienser
200 g rugbrød uden kerner
3 dl vand
1 flaske hvidtøl
1 hel kanel
60 g sukker
1 æble i tern
1 dl piskefløde
Sådan gør du
Skær rugbrødet i små tern og lad det udbløde i vandet i 10 min. Tilsæt hvidtøl og kanel og kog blandingen op. Lad grøden koge ved svag varme under låg i 10 min. Tilsæt sukker og æbletern og varm øllebrøden igennem. Pisk fløden til en letpisket skum og server.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Øllebrød er en meget gammel spise - i ca 800 år har man brugt rester af rugbrød til øllebrød. Ofte består grøden af rugbrød og hvidtøl, som basis ingredienser og så kan øllebrøden ellers varieres efter smag, nogle spiser den med flødeskum og andre med lidt mælk på.
Øllebrød kan sagtens fryses ned i mindre portioner, så der altid er nem morgenmad ved hånden.
Find flere opskrifter her...
Øllebrød med honning
Yoghurt med kompot
Rabarbersaft
Mormors morgendrøm med rugbrød og tykmælk