Selleri-ravioli med krabbefyld
Ingredienser til selleri-ravioli med krabbefyld
(4 pers. - forret)
1 lille selleriknold
3-4 krabbeklør
½ bdt. dild
1 usprøjtet citron
Salt og peber
1 spsk. olivenolie
1 dl hvidvin
½ tsk. tomatkoncentrat
30 g smør
200 g små, søde tomater evt. i flere farver
4 kviste basilikum
Tilbehør
Flutes
Sådan gør du
Kog krabbekløerne i saltet vand i 7-8 min. og lad dem trække 2-3 min. Overhæld dem med koldt vand og knæk i leddene, så kødet kan tages ud. Giv den store forklo et let slag på "bulen", så den knækker, og det store stykke kød kan tages ud. Brun skallerne i lidt olie og tilsæt vinen og efter efter et par min. vand, til det dækker. Lad dem koge i 25 min. Si væden fra og kog den ind og smag til med lidt tomatkoncentrat. Blend den varme sauce med smør, til den cremer. Herefter må det ikke koge. Rør krabbekødet med citronsaft og skal, lidt olie, salt, peber og masser af hakket dild. Skræl sellerien og skær den i papirstynde skiver med kniv eller køkkenmaskine, så du får hele cirkler. Gnid dem med citron og læg dem som bund og låg med krabbekødet imellem på varme, dybe tallerkener. Lun saucen og kom tomaterne i. Hæld saucen over raviolierne og server straks.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Gulerødder i karry
Grillede grønsager med persillehummus
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)