Opskrifter

Wrap med bresaola

Lørdag, 20. september 2008af Redaktion
Madpakker, der kan fryses

1 tortillawrap
3-4 skiver bresaola (tynde skiver tørret oksekød)
Icebergsalat
1 snackpeber

Salsa:
5 blommetomater
1 lille rødløg
1 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
Salt
Cayennepeber el. chili

Kom tomater, rødløg, hvidløg, olivenolie, salt og cayennepeber i en minihakker, og hak blandingen ca. 1 min. Opvarm tortillawrap'en efter pakkens anvisning. Fordel den hjemmelavede tomatsalsa på tortillawrap'en. Læg bresaolaskiver på og dernæst salat og snackpeber i strimler. Rul wrap'en, og skær den på skrå i to stykker. Pak den ind i husholdningsfilm eller stanniol, så den holder formen.


TIP
Sammen med studerende fra Suhrs Seminarium har Madpakkeservice gennemført et udviklingsprojekt, som gør madpakkerne mere tillokkende, sundere og nemme at lave. Blandt de nye ideer er indbagte "madder", tærter og wraps, som er nemme at spise, og som er et sundt alternativ til sortimentet hos den nærliggende tank eller pizzeria. Nogle af de nye madder kan laves i weekenden, fryses ned og tages op om morgenen, så de er spiseklare til frokost. Her er et eksempel, og der er mange flere opskrifter på Madpakkeservices hjemmeside.


Tekst: Anne Skovgaard-Petersen