Opskrifter

Kanelkrans

Fredag, 21. oktober 2016af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina Krüger og All Over PressFoto: Carina Krüger og All Over Press
Duften af kanel er noget af det bedste, derfor får du her opskriften på kanelkrans med remonce. Perfekt til eftermiddagskaffen når det blæser udenfor.

Det skal du bruge til kanelkrans:

50 g gær 100 g smør 3½ dl sødmælk 85 g sukker 1 tsk. kardemomme 500 g hvedemel Fyld: 100 g blødt smør 4 spsk. sukker 1 spsk. kanel Pensling: Æg Kanelkrans, kanelkringle eller kanelsnegle...Vi har massere lækre kageopskrifter med kanel og du kan finde dem lige her

Sådan laver du kanelkransen

Smelt smørret og bland det med den kolde mælk. Rør gæren ud i den lunkne mælkeblanding. Rør sukker og kardemomme i. Ælt så meget mel i, at dejen slipper skålen og bliver blank og smidig. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 min. til dobbelt størrelse. Ælt dejen let på bordet og rul den ud til ca. 20 x 40 cm. Smør smørret på dejen og drys med sukker og kanel, det skal ikke helt ud til kanterne. Rul dejen fast sammen som en roulade. Læg rullen på bagepapir med samlingen nedad. Form den til en krans og klip 1 cm brede strimler næsten igennem rullen og vip dem skiftevis til højre og ventre. Lad den efterhæve under plast i ca. 20 min. Pensl med æg og bag kransen ved 200º i ca. 20-25 min. Prøv også: Chokoladepinde med kanel