Opskrifter

Speltbrød med solsikkekerner

Lørdag, 2. april 2016af AOP
Et lækkert speltbrød med solsikkekerner - perfekt alternativ til det almindelige hvide brød.

(2 brød)

Det skal du bruge til speltbrød med solsikkekerner

50 g gær
2½ dl sødmælk
2½ dl vand
½ dl rapsolie
1½ dl solsikkekerner
½ dl speltflager
1 tsk. salt
1 spsk. honning
6 dl groft speltmel
Ca. 400 g hvedemel

Prøv også: Små speltbrød

Sådan laver du speltbrød med solsikkekerner

Lun mælken, kom vandet i og rør gæren ud i væsken. Rør olie, solsikkekerner, speltflager, salt, honning og speltmel i.
Rør hvedemelet i lidt ad gangen og ælt dejen i ca. 5 min., evt. på en køkkenmaskine.
Tilsæt lidt mere hvedemel, hvis dejen er for klistret.
Lad den hæve tildækket ca. 30 min.
Del dejen i to og form dem til to runde brød.
Lad dem hæve i ca. 30 min., evt. i en hævekurv.
Vend brødene ud af kurvene, pensl dem med vand.
Bag dem i den nederste del af ovnen ved 200° i ca. 35 min.

TIP:
Hævekurvene giver en flot effekt på de hjemmebagte brød. Kurvene fås hos isenkræmmere og Søstrene Grene.

Prøv også: Krydrede speltbrød