Tomatboller
Ingredienser til tomatboller:
(4 pers.)
25 g gær
3 dl tomatjuice
1 tsk. fennikelfrø
2 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
200 g hvid fuldkornshvedemel el. speltmel
200 g hvedemel
Pensling og pynt:
½ dl yoghurt naturel 3,5 %
2 store tomater
1 spsk. olivenolie
1 spsk. tørret timian
Prøv også: Boller med spinat og feta
Fremgangsmåde:
Opløs gæren i tomatjuicen.
Hak fennikelfrøene fint og vend dem i juicen sammen med olie, salt og hvid hvede eller speltmel.
Tilsæt det meste af hvedemelet og ælt dejen. Tilsæt evt. mere mel under æltningen, men ikke mere, end at dejen lige akkurat kan slippe fingre eller dejkrog.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i 45 min.
Del dejen i 10 og form dem til boller.
Læg bollerne på en plade med bagepapir.
Rør yoghurt med 2 spsk. vand og pensl bollerne.
Skær tomaterne i skiver og læg en skive på hver bolle.
Dryp lidt olivenolie over hver tomatskive og drys med timian.
Lad bollerne hæve i 30 min.
Bag dem ved 200° i ca. 20 min.
Se også: Peperoni-gifler