Lammepølser til brunch
100 g røget bacon
1 lille løg
400 g hakket lammekød
1 fed presset hvidløg
1 hakket chili (efter smag)
2 kviste rosmarin
1 tsk. salt
½ tsk. peber
1 æg
75 g hvedemel
1 dl mælk
1 meter naturtarm i fingertykkelse
Smør til stegning
Hak bacon og løg i kødhakker eller i blender og bland det med lammekødet. Tilsæt hvidløg, chili, finthakket rosmarin, salt og peber sammen med ægget. Bland melet i farsen skiftevis med mælken og rør farsen godt igennem. Læg tarmen i vand og lad den bløde op. Kom farsen i en sprøjtepose og fyld farsen i tarmen, der lukkes af til små pølser. Prik pølserne med en gaffel og steg dem i smørret ved jævn varme i 6 min. på hver side.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Mere til hyggelige morgener...
Morgenscones
Kaffeshot
Nem appelsinmarmelade
Pandekager med æggefyld