Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Af Anja Skjoldborg Hansen
ANMELDELSE: Rammehistorien i Jewel Quest: Heritage er en arkæologisk opdagelsesrejse.
Den gyldne spilleplade 'golden jewel board' bliver stjålet fra Rupert Packs museum, og han skal genopdage sin egen og spillets oprindelse ved at søge viden om sin egen slægt og samtidig spore spillepladens oprindelse på historiske steder over hele kloden.
OM SPILLET
Genre: Match 3
Udgiver: Intenium
Plusser: Glimrende historie, solid Match-3
Minusser: Kan blive frustrerende
Karakter: 7/10
Tålmodighed er en fordel
Selve spillet består af klassisk Match-3 af stigende sværhedsgrad. Ideen med den gyldne spilleplade er, at et felt, der bliver "matchet", farves gyldent og opgaven er løst, når alle felter er farvede. Det er derfor ikke altid en fordel 'bare' at være god til at finde mange ens meget hurtigt - det er snarere en fordel hvis man har tålmodighed og er god til at analysere hver enkelt træk.
Banernes sværhedsgrad øges dels ved banernes udformning og dels ved de klassiske elementer som låste eller frosne felter af forskellig slags. Banerne skal enten løses inden for en given tid (det fremgår dog ikke præcis hvor lang tid man har) eller med et maksimalt antal tilladte træk.
Opgaver giver nye spor
Rammehistorien fungerer på den måde, at hver opgave giver et nyt spor om spillets historie eller til en af Ruperts forfædre. For hver generation man når tilbage i slægten bliver der lidt flere baner der skal spilles og med stigende sværhedsgrad. Allerede når man er et par generationer tilbage øges sværhedsgraden til 'medium', og så er man ofte nødt til at spille en bane om.
Til selvpinere
Der er stort set ingen hjælpefunktioner i spillet, så hvis man ikke klarer en bane er det bare at starte forfra. Efter tre mislykkede forsøg kan man vælge at få ekstra tid eller træk mod tab af bonuspoint, men da selve spillet ikke ellers har fokus på point virker det ret ligegyldigt. Hvis man stadig ikke kan løse banen kan man købe lidt flere minutter, men først efter sjette forsøg (dvs. ofte over en time på samme bane), kan man få ubegrænset tid til rådighed.
Det ville være rart med en mere fleksibel hjælpefunktion, så man slipper for at spille den samme bane igennem helt så mange gange, hvor mange nok vil miste interessen og springe fra. Med mindre man, som jeg, bliver dumstædig og ender med at bruge en hel aften på at sidde og bande indædt af mig selv.
Spillet anbefales derfor med andre ord mest til nørder med alt for høj IQ eller bare almindelige selvpinere.
Download spillet her...
Download masser af gratis spil her...
Se også anmeldelser af...
Sky Kingdoms
Cradle of Persia