Appelsinmarineret laks med cashewnødder og grønsager

Søndag, 6. april 2014
af Slankedoktor.dk
Rigtigt god og smagsrig ret med laks, cashewnødder og grønsager. Laks er en god kilde til de sunde omega 3 fedtstoffer, som din krop har brug for.
Foto: slankedoktor.dk
Foto: slankedoktor.dk

Denne opskrift kommer fra Slankedoktor.dk. hvis du kunne tænke dig at få personlig vejledning til et sundere liv af en professionel diætist, kan du besøge SlankeDoktor HER (link fjernet)

Slankeopskrift på appelsinmarineret laks med cashewnødder og grønsager

(Til 2 portioner)

250 g laks
50 g basilikumblade, ca. 60 stk.
12 stk. cashewnødder
2 stk. appelsiner, som presses
2 tsk. olivenolie
Salt og peber

Tilbehør
200 g kartofler
200 g gulerødder
200 g porre
4 tsk. tørret basilikum
4 fed hvidløg
Salt og peber

Find mere om sund kost og slankende opskrifter på familiejournal.dk

14 sunde og lækre
smoothies
10 slankende desserter (link fjernet)Perfekt køkkengrej til nemme og slankende retter (link fjernet)

Fremgangsmåde til appelsinmarineret laks

1. Skyl og hak basilikumbladene, hak nødderne og bland begge dele med appelsinsaft og olie.

2. Fordel blandingen på laksen. Krydr med salt og peber.

3. Læg laksen i et lille, smurt fad og bag den i ovnen ved 175° i 25-35 min., til den er gennemstegt.

4. Skræl kartofler og gulerødder og rens porren. Skær kartofler og gulerødder i skiver og del porren over på langs.

5. Bland grønsagerne med tørret basilikum, knust hvidløg, salt og peber.

6. Læg grønsagerne i en sigte. Læg sigten på en gryde med kogende vand og damp grønsagerne, til de er møre.

7. Server grønsagerne til laksen.

Energi-information pr. portion
Energi 593 kCal / 2481 kJ

Fedt: 25 gram
Kulhydrater: 56 gram
Protein: 32 gram
Kostfibre: 9 gram

Kender du slankeklubben.dk? Her finder du masser af opskrifter, tips og ideér til nogle af tidens mest populære slankekure. (link fjernet)

Flere sunde opskrifter

Vil du have mere inspiration til en sund kost? Så tag et kig i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet endnu flere sunde opskrifter.