Bagt æblekage med færre kalorier

Onsdag, 24. februar 2010Opdateret 18. marts
af Redaktion
Denne bagte æblekage er lavet med tanke på, at den skal indeholde færre kalorier - den er derfor god at nyde, hvis du har omtanke for, hvad du spiser.
Foto: Catrine Mannerup
Foto: Catrine Mannerup

10 stk.

2 æbler
1 æg
1¼ dl minimælk
1 dl rørsukker
3½ dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
Ca. 1 tsk. kanel
1 spsk. olie (f.eks. rapsolie)

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i både.
  3. Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse.
  4. Tilsæt mælk, bland mel med bagepulver og kanel og vend det i dejen sammen med æblebådene.
  5. Fordel dejen til bagt æblekage i en smurt springform og bag kagen i ca. 30 min.
  6. Den bagte æblekage kan serveres, som den er, eller med en mager græsk yoghurt 4%, smagt til med vaniljesukker.

Næringsindhold

Energiinformation pr. portion:

145 Kcal/605 kJ

Fedt 3 g
Kulhydrat 28 g
Protein 4 g
Kostfibre 2 g