Fisk a la florentine

Torsdag, 12. januar 2012
af Redaktion
Lækker ret med fisk fra Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub

(2 pers.)

350 g helbladet, frossen spinat
350 g fileteret fisk - torsk, sej, laks eller pangasius
Salt og peber
2 spsk. citronsaft, friskpresset
1 spsk. flydende margarine
1 spsk. vand
1½ spsk. hvedemel
2 dl minimælk
½ tsk. salt
1/3 tsk. muskatnød, stødt eller revet
40 g mager ost, revet

Tilbehør
250 g kartofler

Tænd ovnen på 200°. Tø spinaten op i en gryde ved lav varme. Kom spinaten i et ovnfast fad, hæld evt. lidt af væden fra. Læg fiskefileterne på spinaten og krydr med salt, peber og citronsaft. Pisk flydende margarine, vand og hvedemel sammen i en lille tykbundet gryde ved middel varme. Pisk mælken i lidt efter lidt. Tilsæt salt, muskatnød og revet ost og lad sovsen koges i 3-4 min. ved lav varme. Fordel sovsen over spinat og fisk. Stil i ovnen 20 min. ved 200°, til overfladen har fået lidt farve.

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her. (link fjernet)

Energi-information pr. portion
Energi 1962kJ /469kcal
Protein 50 g
Kulhydrater 40 g
Fedt 10 g
Kostfibre 5 g

Find flere slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub

Prøv de andre lækre madopskrifter:
Tærte med skinke og tomater
Laksewraps
Thaisuppe