Lækker millionbøf med mos, der vil tilfredsstille selv de mest kræsne ganer. Overrask dine gæster med denne sunde udgave af millionbøf.
Millionbøf - Foto: Familie Journals Slankeklub
Hver uge får du masser af gode opskrifter til en sund kost i Familie Journal. Vi har også samlet 10 opskrifter til en sund kost i galleriet i bunden af artiklen. Tag et kig, og bliv inspireret til en sundere livsstil!
500 g hakket oksekød 2 løg 2 fed hvidløg 2 røde chili 2 tsk. frisk estragon 2 gulerødder 1 dåse hakkede tomater 1 spsk. tomatpuré ½ dl balsamicoeddike 2-3 stk. laurbærblade 1 oksebouillon-terning Kulør Salt og peber Majsstivelse
Kartoffelmos 1 kg kartofler 200 g blomkål 1 fed hvidløg 2 spsk. smør el. olivenolie 1-2 dl mælk Salt og peber Evt. friskrevet parmesan 1 bdt. bredbladet persille
Fremgangsmåde til millionbøf med blomkåls- og kartoffelmos
Hak løgene fint og knus hvidløgene.
Riv gulerødderne.
Brun kødet i lidt olie og tilsæt tomater, tomatpuré, rødvin, balsamicoeddike, laurbærblade og de revne gulerødder.
Når det begynder at koge, tilsættes oksebouillon og kulør. Tilsæt majsstivelsen lidt ad gangen, til din millionbøf har den rette konsistens, smag den til med salt og lad den simre et kvarters tid.
Kog kartoflerne møre uden salt. Lad blomkål og hvidløg koge med de sidste 5 min. Hæld kogevandet fra og mos blandingen med et piskeris eller en håndmikser. Tilsæt smør og mælk.
Kom evt. lidt kogevand i, hvis du vil have mosen tyndere.
Smag den til med salt, peber og evt. friskrevet parmesan. Server din millionbøf med hakket, bredbladet persille til.
Energi-information pr. portion millionbøf Energi 2086 kJ/ 498 kCal Protein: 37 g Kulhydrater: 50 g Fedt: 15 g Kostfibre: 4 g