Byg din drømmeby

Lørdag, 3. marts 2012
af Redaktion
I Virtual City skal du ikke bare bygge derudaf, men først og fremmest tænke på fragtruter mellem fabrikkerne i din by

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE: De fleste læsere her, vil nok hurtigt hoppe over anmeldelsen af Virtual City, når de finder ud af, at udfordringen i spillet er at styre et større fragtfirma. Men læs alligevel med, hvis du vil høre om et spil med lastbiler er noget for dig.

Download spillet her...

Hvorfor spildesignerne har valgt at kaste sig over store maskiner som skraldebiler, bulldozere og lastbiler i et Time Management spil, som tydeligvis er rettet mod kvinder, må stå hen i det uvisse. For at sælge spillet til kvinder, er det gjort spiseligt ved, at vi udover skrald også skal transportere tærter og kosmetik…! Men helt ærligt, så er de fleste af os, der elsker Time Management spil ligeglade med, om vi skal bygge huse, lave burgere eller køre lastbiler. Det er selve genren vi elsker.

OM SPILLET

Genre: Strategy, Time Management
Udgiver: Intenium

Plusser: Sjovt at styre lastbiler
Minusser: Elendig menu

Karakter: 5/10

Kræver lidt omstilling
Har du spillet mange Time Management spil, der primært har handlet om at bygge byer, så vil det tage lidt tid at omstille sig til konceptet i Virtual City. Du skal nemlig ikke bare bygge derudaf. Du skal først og fremmest tænke på dine fragtruter mellem fabrikkerne.
Fabrikkerne er afhængige af hinanden: der kan ikke fremstilles magasiner, hvis der ikke er produceret papir og tryksværte, der bliver leveret til trykkeriet. Når produktionen fungerer, tjener du penge, og derefter kan du tænke på de andre mål, som du skal opfyldes for at gennemføre banen.

Følger andre genrer
Menuen minder umiddelbart om andre spil i samme genre; Build-a-Lot serien har ikke levet forgæves, men selvom menuen følger samme princip, så er den desværre ikke så logisk. Det er svært at gennemskue, hvor tingene er placeret, og det er heller ikke så logisk at styre de store køretøjer.
Spillets grafik er set pænere i konkurrenternes spil, men teknisk fungerer det upåklageligt.

Godt koncept
Konceptet i Virtual City, om at skulle planlægge transport og produktion, er godt, men vi kunne godt ønske os en bedre menu og oversigt over fabrikker og fragtruterne. Prøv det, hvis du har lyst til et lidt mere kompliceret Time Management spil - ellers hold dig til Build-a-Lot serien!

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Build-a-lot 2
Supermarket Mania 2