Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Dit bedste juleminde?
– I 1945, da jeg var 8 år gammel, ønskede jeg mig brændende en sølvfarvet seksløber med hylster. Sådan en havde jeg set westernhelten Hopalong Cassidy i skikkelse af skuespilleren William Boyd bære i sit bælte, når jeg var i biffen for at se cowboyfilm. Det foregik som oftest i Fasan Bio på Nordre Fasanvej, Frederiksberg, hvor der i dag ligger en Irma-butik.
– Juleaften kom endelig. Efter and og flæskesteg ventede jeg spændt, og min tålmodighed var nær ved at briste, da min moster Inger endelig gav mig en fin pakke. Den viste sig netop at indeholde mit store ønske: En sølvfarvet seksløber. Med sort hylster.
Læs mere om James Rasmussen her.
Julen er ønskernes tid. Hvad er dit største juleønske?
– I mine høje alder er det jo ikke håndklæder, man ønsker sig i julegave, så mit største juleønske må blive, at jeg fortsat vil være rask og sund. I året, der kommer, og i mange år derefter.
Læs om Dansvingerne og albummet "2" og se duoen synge med Familie Journals journalist.
2018 er året for Dansktoppens 50 års jubilæum. Hvilke tanker sætter 50-året i gang for dig?
– Trods en del modstand gennem årene og en årrække, hvor Dansktoppen slet ikke blev sendt i radioen, kan udsendelsen snart ufortrødent fejre et halvt århundredes fødselsdag. Og med sine mere end 100.000 lyttere hver lørdag på P5 har radioprogrammet igen og igen bevist sit store værd alene i kraft af sin popularitet.