Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Af Henrik Schou
Der er gået mode i uhyggelige Hidden Object spil og Exorcist er et af de nyeste skud på stammen.
Selvom spillet gør rigtig mange ting rigtigt og leverer en gennemarbejdet gotisk-horror stemning, så plages det desværre af flere eksempler på dårligt spildesign.
Download spillet her...
ANMELDELSE AF EXORCIST:
Exorcist sætter dig i rollen som Garret, en eksorcist, der skal fordrive spøgelser og onde ånder fra en række yderst uhyggelige lokaliteter - din rival er Mephisto, en ond entitet, som står bag de mange hjemsøgte steder.
Du har sikkert allerede gættet, at den bedste måde at fordrive de onde ånder på, er ved at finde alle de ting, der er på den liste du får i hvert rum. Nogle enkelte af tingene kan du beholde og bruge til at løse simple opgaver på andre skærme. Helt klassisk for genren.
OM SPILLET
Plusser: Rigtig god stemning, Flot grafik
Minusser: Elendige stemmer, Designfejl
Karakter: 6/10
Genre: Hidden Object
Udvikler: Intentium
Udgiver: Screenseven
Masser af stemning og uhygge
Grafikken er fortrinlig, med masser af stemning, uhygge og flotte og detaljerede omgivelser. Langt de fleste ting man skal finde passer desuden godt ind i omgivelserne og ikke mindst i selve historien.
Frustrerende problemer undervejs
Desværre er spillets små opgaver, der gemmer sig mellem Hidden Object skærmbillederne, meget dårligt forklaret og nogle gange beder spillet dig om at udføre opgaver, før du har alle de ting der kræves for at opgaven kan løses. Det er frustrerende og et eksempel på dårligt design. Et andet eksempel på dårligt design er stemmerne, der er brugt i spillet. De er simpelthen forfærdelige.
Til trods for disse designproblemer så er Exorcist stadig et tåleligt Hidden Object spil, især hvis man er til de dystre og lidt uhyggelige af slagsen.
Download spillet her...
Download masser af gratis spil her...
Se også anmeldelser af...
Green Valley
Alabama Smith in Escape from Pompeii