Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Podcast er de seneste år kommet mere og mere frem i lydbilledet. Det er en nem og god måde at få ny viden, høre spændende debatter eller lytte til en god fortælling. Men i en jungle som denne, kan det godt være svært at finde hoved og hale i, hvor man skal begynde.
Derfor har Familie Journal lavet en guide til, hvordan man starter med podcast.
En podcast er en lydoplevelse, man kan sammenligne med radioudsendelser eller lydbøger. Du kan høre podcast fra din telefon, computer eller tablet, og du kan høre dem lige præcis når det passer dig.
De fleste podcasts er gratis at høre, og du kan selv bestemme, hvad du har lyst til at høre.
Læs også: Merete Pryds Helle: Mine bøger skaber samtale
Bruger du en iPhone eller en iPad er der allerede en app lagt ind, der hedder Podcast.
Den skal du åbne, og så er det bare at gå i gang med at søge, hvis du ved, hvilket program du gerne vil høre.
Ved du ikke, hvilket program, du gerne vil høre, kan du trykke på ’Browse’, hvor du kan finde både de populæreste podcast og nogle som er udvalgt som spændende. Så kan du bare gå i krig.
Hvis du har en Android-telefon (herunder tæller Doro-telefoner også med) er der ikke installeret et podcast program på din telefon. Det skal du selv hente på Google Play, hvor du henter alle dine apps.
Programmet ”Podcast Addict” kan du hente gratis ned på din telefon. Den kan opgraderes til en udvidet udgave for blot 23 kroner, men det er ikke nødvendigt for at høre podcast. Her er der en søgefunktion, så du kan finde de podcast, du gerne vil høre.
Når du har været lidt rundt i app’en og fundet en podcast, du gerne vil høre og så trykker du afspil, så er du i gang med at lytte. Du kan også ”hente episoden ned”, så den ligger klar til dig, hvis du vil høre den senere.
Har du ikke en smartphone eller tablet til at høre podcast på, kan du også gøre det fra din computer.
Du skal hente programmet ”iTunes”, som du kan finde ved at google ”hent iTunes”. Derefter går du ind på fanen øverst til venstre og vælger Podcast. Derefter kan du kigge rundt på de forskellige eller søge på en specifik podcast du gerne vil høre.
Nostalgi-quiz: Hvor meget ved du om Lise Nørgaard?
Det er jo forskelligt, hvad man interesserer sig for, men vi har samlet lidt forskellige gode bud.
Hvis du er historieinteresseret: Kongerækken
Er der en lille historiker gemt i dig? Så skal du høre Kongerækken. En journalist og en historiker gennemgår hele kongerækken fra Gorm den Gamle og helt op til Dronning Magrethe d. 2. Afsnittene var lige omkring de 15. minutter, så man kan lige nå en regent på farten.
Hvis du er til krimi: Dobbeltmordet
Der er meget mystik omkring det dobbeltmord der skete for Vilhelm og Inger Magrethe Jacobsen på Peter Bangs vej i 1948. Alle teorier og historiske aspekter bliver endevendt i denne podcast serie otte afsnit. Det er lige noget for dig, hvis du elsker lidt vaskeægte krimi.
Hvis du er til en spændende fortælling: Karoline journal 5303
Har du lyst til at høre et personligt stykke af Danmarks historien, skal du høre Politikens podcast ”Karoline journal 5303”. Her møder man Karoline, der er en af de kvinder, der mellem 1934 til 1967 blev sendt på Sprogø, fordi de opfattede hende som ’åndssvag’. Her bliver hun tvangssteriliseret og oplever mange grimme ting. Podcasten handler om Karolines oplevelser, hvordan hun har det nu, de konsekvenser det har givet hende, og hvad hun allermest ønsker sig fra Danmark.
Hvis du elsker Matador: Meget mere Matador
Elsker du også tv-serien matador? Det er du ikke ene om. Værten Cecilie Nielsen gennemgår nidkært alle afsnit af den populære tv-serie. Hver gang har hun spændende gæster i studiet, der også er matador-entusiaster. Det er en podcast, du skal høre, hvis du er til noget rigtig nørderi af den fantastiske serie.