Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Af Marianne Svendsen
ANMELDELSE AF ROBIN'S QUEST - A LEGEND BORN:
Robin's Quest byder på den klassiske historie om Robin Hood.
I spillet er Robin dog en kvinde, men det stopper hende ikke fra at samle alle de kendte figurer fra Robin Hood og tage kampen op mod den onde Prins John.
Robin's Quest er et yderst veldesignet Hidden Object spil med masser af adventure, puzzle og endda også enkelte rollespilselementer.
OM SPILLET
Genre: Hidden Object
Udgiver: Intenium
Plusser: Flot, god historie
Minusser: Hurtigt gennenført
Karakter: 9/10
Gense de velkendte figurer
Som Robin, skal man hjælpe Nottinghams borgere med at få deres penge tilbage fra Prins John. Efterhånden som det lykkes, får man følgeskab af alle de klassiske Robin Hood figurer som f.eks. Little John og Friar Tuck, der hver især giver Robin en ny færdighed, som hun skal bruge til at løse spillets puzzles.
Det fungerer rigtig godt og giver Robin's Quest et twist og en ekstra dybde, som jeg personligt endnu ikke har set magen til i et Hidden Object spil.
Flere sværhedsgrader
Hidden Object sekvenserne er lige i den letteste ende og spillet har en irriterende tendens til at bede dig finde ting der er mere end en slags af på skærmen.
Selve spillet er gennemført på cirka tre timer - lige i den korte ende. Heldigvis er der en ekstra sværhedsgrad at spille på, og en række bueskydningskonkurrencer man kan deltage i, hvis man vil have en helt perfekt score og de forlænger spillet lidt.
Idylliske omgivelser
Grafikken er ganske smuk med flotte idylliske omgivelser, mens karakterene sjovt nok er lidt simple og gnidrede at se på.
Samlet ser er Robin's Quest et fantastisk flot Hidden Object adventure med et rigtig interessant twist på den klassiske Robin Hood historie. Absolut et køb værd for fans af genren.
Download spillet her...
Download masser af gratis spil her...
Se også anmeldelser af...
Golden Trails: The New Western Rush
Adventures of Robinson Crusoe