Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Af Marianne Svendsen
ANMELDELSE: Møgunger - det er hvad du har at gøre med i The Mirror Mysteries, og da de endelig får straf som fortjent og bliver fanget inde i et magisk spejl, er du nødt til at slide og slæbe for at redde dem. Utak er verdens løn…
Download spillet her...
Dine to børn er rendt ind i et forladt hus og før du ved af det har de knust en masse magiske spejle. Det bryder de magiske spejle sig sjovt nok ikke om, så de har fanget børnene og forlanger at du rejser ind bag hvert spejl til en magisk verden, hvor du skal hjælpe indbyggerne med deres problemer, før de vil give dig de nødvendige dele, som det kræver at reparere spejlene.
OM SPILLET
Genre: Hidden Object
Udgiver: Intenium
Plusser: Flot grafik, simpelt men velfungerende koncept
Minusser: Lidt for kort
Karakter: 7/10
Traditionelt spil
The Mirror Mysteries er et traditionelt Hidden Object spil, hvor du bevæger dig fra skærm til skærm for at finde genstande, der er skjult i omgivelserne.
I bunden af skærmen er billeder af en bunke af ting, som du skal finde og sætte sammen til en ny genstand, som du efterfølgende skal placere på det korrekte sted på skærmen.
Ingen minispil
Flere af tingene overføres automatisk til din "rygsæk" og skal efterfølgende anvendes på nogle af de andre skærmbilleder.
Hver verden dækker cirka over en håndfuld forskellige skærmbilleder, men da spillet generelt er i den lette ende af Hidden Object skalaen og ikke bruger tid på minispil eller puzzles, kan det desværre stadig gennemføres relativt hurtigt - mellem to og tre timer tog det undertegnede.
Fantastisk design
Mens The Mirror Mysteries ikke byder på nogen synderlig dyb handling (et spejl har kidnappet dine børn - og det er det), så byder det til gengæld på utrolig flot og stemningsfuld grafik.
De forskellige magiske verdener svinger utroligt meget i stil og design - fra et klokketårn, hvor en mus skal have hjælp til at reparere det store ur, over en magisk skov til en snedækket middelalderborg. Omgivelserne er fantastisk designet og grafikken er hele vejen igennem skarp og klar.
Let underholdning
Det kan godt være at der ikke er den store nytænkning bag The Mirror Mysteries, men til gengæld er spillet et flot og rigtig velfungerende Hidden Object spil. Kan du undvære minispillene og adventure-elementerne, så er The Mirror Mysteries faktisk et rigtig godt bud på let underholdning i en aften eller to!
Download spillet her...
Download masser af gratis spil her...
Se også anmeldelser af...
Annabel
Sinister City
Dream Sleuth