Kan du nå museet i tide?

Lørdag, 31. december 2011
af Redaktion
Escape the Museum 2 er et klassisk Hidden Object spil, hvor du skal hjælpe David med at nå frem til sin familie, der blev fanget i et museum, efter et ødelæggende jordskælv

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE: Escape the Museum 2 handler sjovt nok ikke om at flygte ud af et museum, men faktisk om at flygte hen til et museum. Det lyder temmelig ulogisk - så forklaring følger i anmeldelsen.

Download spillet her...

Historien i spillet starter med et alvorligt jordskælv. Jordskælvet smadrer hele byen, og der bliver oprettet evakueringszoner - resten af byen er lukket og spærret af. Men for vores hovedperson, der lige har sendt sin kone og datter hen til museet, gælder det om at komme væk fra evakueringszonen og hen til museet for at redde familien.

OM SPILLET

Genre: Adventure Hidden Object
Udgiver: Intenium

Plusser: Fantastisk flot setting, god historie, interessant med svag hovedperson, sjov hjælper
Minusser: Meget traditionelt

Karakter: 8/10

Tilpas svær
Dette gøres ved at løse puzzles, der som regel kræver, at du først har fundet det nødvendige værktøj.
Undervejs skal du redde både mennesker og dyr i et helt klassisk Hidden Object spil. Både Hidden Object skærmene og de forskellige puzzles er tilpas svære.

Ingen stress
Hovedpersonen i spillet er en ung far med dårligt hjerte. Det lyder ikke særlig helteagtigt, men det dårlige hjerte sikrer, at spilleren holder sig fra at klikke tilfældigt på skærmen og derved gætte for mange gange. Sagt på en anden måde, så må du ikke "stresse" i spillet. Det er et forbløffende velfungerende system, der giver spillet en ekstra dimension.

En hjælper
Til hjælp for at finde de mange skjulte ting, har vores hovedperson en følgesvend i form af en vagabond. Spørger du om hjælp, kaster han dovent en bold på området, hvor den skjulte ting skal findes. I minispil skal du betale ham for hans indsats. Ganske morsomt i den ellers alvorlige stemning, der domineres af skærmbilleder med ruiner og murbrokker mens sirenerne konstant kan høres i baggrunden.

Værd at spille
Selve spillets sceneri gør spillet værd at spille. Gåderne og Hidden Object delen er glimrende, men adskiller sig ikke væsentlig fra lignende spil.
Drømmer du om at opleve et jordskælv, så tror jeg, du får en fornemmelse af det i Escape the Museum 2. Klar anbefaling herfra!

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Arctic Quest 2
Sheeps Quest