Påske er både den største jødiske fest og den vigtigste og ældste kristne fest.
Oprindeligt var det en gammel, israelitisk fest fra nomadetiden, hvor man fejrede foråret, blandt andet ved at slagte og ofre det førstefødte lam til gud, dels som takkeoffer og dels for at sikre kvægets frugtbarhed.
Den kristne fest fejrer Kristi opstandelse. I slutningen af det 2. århundrede førtes en påskestrid, hvor man til sidst i år 325 på et stort kirkemøde i oldtidsbyen Nikæa i det nuværende Tyrkiet blev enige om, at Jesu død fandt sted en fredag og opstandelsen om søndagen.
Derved blev tidspunktet for påsken fastlagt. Det blev også bestemt, at påsken skulle ligge mellem den 22. marts og den 25. april, fordi den skulle holdes den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet den 21. marts.
En noget kringlet beslutning, som således var et kompromis mellem de kristnes tradition for at holde påskedag om søndagen og jødernes for at holde den ved fuldmåne.