
Familielægen
Vi taler for lidt om Lichen sclerosus
Jeg skriver, fordi jeg oplever et meget stort problem med min mands kropslugt, efter han i mange år har haft Parkinson.
Vi har været sammen i rigtig mange år, og jeg elsker ham selvfølgelig. Alligevel er det svært for mig at abstrahere fra den meget fedtede hud og lugten. Vi vil jo gerne ligge i arm, men det er svært for mig, og jeg kan jo ikke bare sige, at han lugter.
Vil du tage dette problem op? Jeg tror, der er mange, der ikke er klar over den forandrede kropslugt, som sygdommen kan medføre.
Den kærlige hustru
Parkinsons sygdom skyldes en gradvis ødelæggelse af hjerneceller i et lille område af hjernen. Sygdommen udvikler sig ofte lidt uklart og langsomt. Den kan for eksempel starte i den ene halvdel af kroppen, hvor der ses rysten på hånd og arm, når armen er stille, altså i hvile. Dernæst udvikles langsomme og træge bevægelser samt stivhed i arme og ben og efterhånden i begge kropshalvdele.
Gangen bliver efterhånden også påvirket med fremoverbøjet krop, småtrippende skridt uden medsving af arme og med usikker balance. Med tiden bliver også stemmen svagere og talen mere monoton. Desuden påvirkes ansigtsmuskulaturen, så man bliver mimikfattig og virker udtryksløs.
Desværre følger der også psykiske symptomer som glemsomhed, passivitet og depression med, og mange kæmper også med søvnproblemer.
Din observation angående lugten er meget interessant og faktisk helt ukendt for mig, indtil jeg læste en undersøgelse om netop denne karakteristiske lugt hos mennesker med Parkinson.
Ifølge undersøgelsen danner personer med Parkinsons sygdom mere af stofferne hippursyre, icosan og octadecanal i den olieagtige substans, som hudens kirtler laver for at beskytte huden. Lugten skulle angiveligt være muscusagtig.
Artiklen skriver intet om, hvorvidt dette kan afhjælpes, så jeg kan desværre ikke give dig et godt råd eller nogen løsning på problemet.
Kærlig hilsen Lotte
Lotte Bang er Familie Journalens faste læge, og du kan konsultere hende om alt inden for sundhed, helbred og sygdom.
Send en e-mail til Lotte på: konsultation@familiejournal.dk
Vi taler for lidt om Lichen sclerosus
Hvad gør jeg ved min mands lugt?
Bekymret læser: Min datter vejer for lidt
Socialrådgiver: Hvor er min energi blevet af?
Nybagt mor: Bør vi undgå for mange kys?
Er vi for gamle til at blive forældre?
Skal jeg få fjernet min spiral?
Nybagt mor: Hvad er der nu galt med honning?