73-årig mand til Puk: Hvorfor stoppe med at arbejde?

I Familie Journal nr. 18 skrev en kvinde, at hun gyser ved tanken om at gå på pension.

Da jeg nåede de 60 år, var det almindeligt, at man gik på efterløn ved 60 eller 62 år. Men jeg var slet ikke klar til at stoppe med at arbejde, så jeg fortsatte. Heller ikke, da jeg nåede pensionsalderen som 65-årig, var jeg klar.

Læs også: Brev til Puk: Kan man sige nej tak til fejring?

Som 69-årig efter 49 år på samme arbejdsplads blev jeg afskediget på grund af en centralisering af mit arbejdsområde. Jeg var ved at planlægge både 70-års fødselsdagsfest og jubilæumsfest. Det var en voldsom mavepuster. Der blev ingen jubilæumsfest, og min fødselsdag aflyste jeg.

Heldigvis var jeg så heldig at finde et arbejde, hvor jeg arbejder fem timer fire dage ugentligt. Som 73-årig er jeg glad for at kunne bidrage til samfundet, og jeg føler mig ikke gammel. Jeg forstår kvinden, så hvorfor stoppe med at arbejde?

Kurt

Læs også: Mand til Puk Elgård: Hvorfor det forfald?

Kære Kurt

På en måde gad jeg godt prøve at være en mand. Ikke hele livet, men en gang imellem. I mænd har ofte en ukompliceret måde at anskue livet på.

Du er sej, Kurt. Først bliver du fyret og slået i gulvet, og så rejser du dig og finder et nyt job i en sen alder. Det er godt gået.

Læs også: Læser til Puk: Vi var ikke et hak bedre dengang

Jeg tror, det at gå på pension påvirker os forskelligt, men jeg synes, du har ret i, at man skal se det som en mulighed for fortsat at bidrage på en eller anden måde i stedet for at lukke helt ned. Det behøver ikke være enten-eller. Der er mange muligheder for at indgå i blandt andet frivilligt arbejde eller arbejde færre timer om ugen, som du gør. Og måske endda i en helt ny branche.

Tak for din inspirerende mail, Kurt.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Brev til Puk Elgård: Unge i dag har måske mere travlt end nødvendigt