Behandlingen mod ADHD hjalp

Jeg har en kommentar til brevet, der handlede om ADHD (FJ nr. 15, red.)

Jeg har en søn på 50 år med ADHD. Da han var barn, kendte man intet til det – hans far havde det også. I øjeblikket har jeg en reservefamilie, hvor de to ældste har diagnosen, den 11-årige dreng har det værst. Han var meget urolig, slog sin mor og havde svært ved at forstå en besked.

I dag er han i behandling, hvilket har hjulpet meget. Han er også autist og har brug for megen struktur i hverdagen. Den ældste på 14 år kom i behandling for to år siden. I denne familie var det også faderen, der var meget imod det. Men jeg er virkelig glad for, at han kom i behandling, for i dag er han en glad teenager.

I dag har faderen forståelse for, at man ikke giver efter for plageri, og han har i dag lært at sætte grænser.

ADHD-børn er meget lette at påvirke til at lave ballade, og spisesituationer kan være en prøvelse, for de vil helst have slik, og mange vil betegne børnene som uopdragne.

PS. Jeg er 73 år og har arbejdet inden for social og sundhed siden 1971.

Tak for din fortælling om din erfaring. Det hjælper at sætte fokus på de udfordringer, der er, og det gælder alle slags diagnoser. Det er enormt svært at erkende, at man har et barn, der ikke trives, og måske endnu sværere at erkende, at der er en diagnose ind over.

Det er tungt, men i de tilfælde, jeg kender til privat, er det faktisk altid endt med en lettelse, når barnet eller den unge er blevet udredt. Jeg har oplevet forældre slå sig selv oven i hovedet og som har følt, at de ikke har gjort det godt nok.

Ifølge Psykiatrifondens hjemmeside har 4,5 procent af børn og unge mellem 10 og 24 år en ADHD-diagnose. Langt flere drenge end piger, men studier peger på, at ADHD er underdiagnostiseret særligt hos piger, så den reelle forekomst er langt højere.

Ifølge Psykiatrifolden er antallet af børn og unge under 18 år med ADHD mere end tredoblet over de seneste 10 år. Så det er godt, vi får det frem i lyset og begynder at åbne op for de udfordringer, der er.