Brev til Puk: Corona skulle ikke få mig ned med nakken

Da corona lagde sin klamme hånd på hele verden, og vi måtte lære at leve med afstand, sprit og mundbind, var jeg til at begynde med lidt muggen over, at DEN skulle tage en bid af mit liv. Men ret hurtigt blev jeg enig med mig selv om, at den i hvert fald ikke skulle få mig ned med nakken.

Læs også: Puks brevkasse: Lider under afsavn og dobbeltarbejde

To ferier blev aflyst, og min 80-års fødselsdag blev ikke som planlagt, men jeg fik alligevel – ligesom Majestæten – en anderledes, men dejlig fødselsdag, da mine drenge og barnebarn kom med hjemmebagt brød til morgenkaffen.

Når man nu helst skulle blive hjemme, var det nemt at forfalde til at tulle rundt i nattøj eller lignende. Men jeg vil gerne kunne holde ud at se mig selv i spejlet, så jeg skifter til nyt hver dag, og da jeg er glad for farver, er det aldrig blevet kedeligt.

Jeg har strikket tre bluser til mig selv og er begyndt på et slumretæppe. Mange krydsord er det også blevet til. Og i det forløbne år har jeg læst 29 bøger, i alt næsten 14.000 sider (ved godt, det er lidt skørt at tælle siderne).

Hver dag prøver jeg at gå en tur, og jeg kan godt lide at lave min egen mad. De daglige gøremål har jeg sat lidt i system, så hver dag har sit eget lille projekt.

Læs også: Læser til Puk: Rart at slippe for pligt-knus

Jeg er så heldig at have et lyst og glad sind, og som 80-årig skulle man da være et skarn, hvis man ikke satte pris på sit stille og rolige pensionistliv. Vi behøver ikke at frygte for job og penge og har ingen børn at skulle undervise hjemme.

Ikke på noget tidspunkt har jeg følt mig ensom eller alene. Forskellige mærkedage i familien er blevet henlagt til min matrikel, så jeg ikke skulle ud i offentlig transport, og jeg har nydt at hygge om mine gæster, som altid kun er min ”boble” på fem personer. To veninder ser jeg kun, hvis vi mødes på vores gåture, men heldigvis er telefonen jo opfundet.

Når man møder folk på gaden, spørger de ofte, om man ikke synes, det er forfærdeligt med den corona. Ja, sjovt er det jo ikke, men når man ser de meget syge på hospitalerne, kan man hurtigt blive enig med sig selv om det fornuftige i at blive hjemme. Hvis vi alle bekræfter hinanden i, at alt er så trist, ender vi i en kedelig grå suppedas – og det gavner ingen.

Læs også: Brev til Puk: Mobbet og set ned på, da jeg fik corona

Mit hjerte bløder for erhvervslivet. Nu har det varet et helt år, og det, der begyndte lidt som et spil Ludo, hvor vi hele tiden blev slået tilbage til start, er nu nærmest som Domino, hvor alle brikkerne hele tiden vælter – men på et tidspunkt kommer vi vel ud i lyset igen.

Vi skylder alle en stor og varm tak til sundhedspersonalet, som knokler i forreste række og passer på os. Og ligeså medarbejderne i de forretninger, der trods alt har åbent. Tusind tak alle sammen.

Det var bare nogle tanker om, hvordan jeg har valgt at tackle denne mærkelige tid – og se nu lige godt efter derude: Det spirer og blomstrer, foråret er her, og det er vel ikke så ringe endda.

Lotte

Læs også: Brev til Puk: Jeg er bange og tør ikke gå ud

Kære Lotte

Jeg ville ønske, jeg kendte dig personligt. Dit positive sind, din energi og din leg med ord. Vi har brug for mennesker som dig, og jeg er glad for at læse, hvordan du har tacklet denne svære periode. Du er heller ikke blind for, at der er steder i samfundet, hvor krisen bider ekstra hårdt, men du formår at få det bedste ud af det på din egen banehalvdel, og det værdsætter du. Det er en meget fin balance.

Jeg gætter på, at dit glade livssyn ikke er dukket op her under corona-pandemien. Jeg tror, du har klaret dine udfordringer gennem livet med samme teknik og strategi, som du lægger for dagen lige nu. Der findes mennesker, der formår at se det gode og vende det negative, og de mennesker er en stor inspiration.

Læs også: Puks brevkasse: Corona tærer på mit humør og overskud

At læse dit brev var som at få en kølig blød klud på min varme pande. Tak for input og fordi du gav dig tid til at skrive. Jeg håber, vi alle snart får vores velkendte liv tilbage, og så vil jeg lige tilføje, at jeg synes, vi som samfund generelt har været tålmodige og ordentlige i denne svære tid.

Bedste hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Hvad vi dog skal se på!