Brev til Puk Elgård: Han fortalte ikke, at han skulle giftes!

Kære Puk

Jeg bliver nødt til at sætte mig her ved computeren og få luft ved at skrive til dig.

Jeg har lige været på Instagram og set noget, der gjorde mig meget forundret og egentlig så skuffet, at jeg næsten ikke kan rumme det, og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Ser du, for nogle år tilbage havde jeg et tæt venskab med en mand.

Vi var tiltrukket af hinanden, men vi var begge gift, og vi holdt os tilbage, men blev meget gode venner, og det har vi været lige siden.

Jeg føler, vi har noget særligt. Et særlig bånd mellem os.

Læs også: Han er gift, men vil altid røre ved mig

Netop derfor gjorde det mig vanvittigt ked af det at se på Instagram, at han er blevet gift!!!

Det er sgu ikke så meget det, at han er blevet gift, for jeg vidste godt, at han har en kæreste, som han er meget glad for.

Men at jeg ikke fik overbragt nyheden personligt, men som alle andre måtte se det på de sociale medier, det skuffer mig dybt.

Under deres bryllupsbillede var der selvfølgelig en masse kommentarer og lykønskninger, men jeg slukkede sgu bare telefonen og skrev ikke tillykke.

Hvorfor har han ikke fortalt, at han skulle giftes?

Vi har talt om så meget, og jeg talte med ham for bare tre dage siden – der kunne han eddermame godt have delt nyheden med mig.

Hvad gør jeg nu? Jeg diskuterer med mig selv, om jeg bare kan lade, som om jeg ikke har set det. Eller skal jeg skrive til ham, at jeg er skuffet over, at han ikke delte nyheden med mig personligt?

Vædderen

Læs også: Kære Puk: Mormor og morfar skældt ud for at være klimasvin

Kære Vædderen

Jeg kunne jo vælge at redigere dine bandeord ud, men de illustrerer vist meget godt, hvordan du har det lige nu, så jeg lader dem passere.

Skal vi lige først kigge på, hvorfor du er så vred?

Er du stensikker på, at du ikke gerne selv ville have været gift med ham?

Er han i virkeligheden den mand, du gerne ville have haft, men ikke fik?

Tør du overveje 
den tanke?

I så fald er det en postgang for sent, og din vrede hjælper ikke her.

Et tidligere brev til Puk Elgård: Han sagde, vi skulle giftes, men der sker ikke noget

I traf et valg dengang og kastede jer ikke ud i en romance, og det var jo umiddelbart et fornuftigt valg, da I begge var gift.

Havde kærligheden mellem jer været stærkere, så tror jeg, I havde forladt jeres respektive partnere og var stukket af sammen.

Så den bold er sparket til hjørne. Det blev ikke dig og ham.

Måske er han bare lidt af en kylling i den her situation.

Han ved godt, at I har et stærkt bånd, og han kunne måske ikke lige finde modet til at fortælle dig, at han skulle giftes.

Nu viser du ham vejen.

Når du er klar, så tænder du telefonen og ønsker ham tillykke. Selvfølgelig gør du det. Med format og uden bitterhed.

Hvis og når I så om nogen tid har en samtale, kan du jo godt fortælle ham, at du gerne ville have haft, at han havde delt nyheden om brylluppet med dig personligt, så du ikke som alle andre skulle se det på de sociale medier.

Men den snak skal I nok finde plads til.

Lige nu er han i bryllupsrus, må man formode, og du viser dig fra din bedste side og ønsker ham og hans brud tillykke.

Kærlig hilsen Puk