Brev til Puk Elgård: Hun kommer bare anstigende

Kære Puk

I en alder af 36 år er jeg blevet mor for første gang. Jeg har fået en dreng, som selvfølgelig er verdens dejligste, og som også er noget af det nemmeste, der findes, kan jeg forstå, når jeg taler med andre mødre. Han er snart fire måneder og sover tre-fire timer ad gangen og er sød og pludrende, når han er vågen.

Jeg er med i en mødregruppe, hvor alle er yngre end mig, og jeg synes ikke, jeg har så meget andet til fælles med dem. Jeg ved godt, at jeg ikke kan være bekendt at indrømme det, men jeg savner i den grad kontakt med andre voksne, og jeg savner mit job. Jeg holder dog fast ved mødregruppen, for jeg har ikke andre i min nærhed at være sammen med i det daglige.

Læs også: Moderne mødre er så pylrede

En fra gruppen bor meget tæt på mig, og nu er hun begyndt at dumpe ind her hver anden eller tredje dag. Hun sludrer løs, går i gang med at lave kaffe og lader i det hele taget, som om hun er hjemme. Ydermere er hun ryger, og når hun har fået sin lille pige anbragt godt på tæppet i min stue, går hun ud på terrassen, tænder en smøg og går i gang med at tale i telefon.

Jeg har flere gange sagt, at det ikke passer så godt, at hun lige kommer anstigende, men det tager hun sig ikke af, og hvis jeg får hende stoppet i døren, vender hun bare tilbage dagen efter. Hvis jeg afviser hende helt, som min mand mener, jeg bør gøre, er jeg bange for, at det vil give en dårlig stemning i mødregruppen. Og jeg vil trods alt helst ikke opgive de andre mødre helt.

Har du en god idé til, hvad jeg kan gøre?

Mussi

Læs også: Brev til Puk Elgård: Han vil have min hund ud af sengen

Kære Mussi

De faste læsere af brevkassen ved, at jeg har to hunde, som jeg går meget op i, og at jeg af og til sammenligner god hundeopdragelse med den måde, vi kan opdrage vores mennesker på. Det er også gældende i dette tilfælde.

Når man opdrager sin hund, gælder det om at komme den i forkøbet. Hele tiden tænke frem og stoppe hunden, før den gør det, den ikke må. Er hunden på vej hen for at bide i noget, så stop den, inden den når frem. Vil den sætte efter en fugl i skoven, så stop den, inden den får øje på fuglen osv.

Hvis man tænker forud, så havner man i langt færre situationer, hvor man skal skælde ud og få dårlig stemning.

Apropos hunde: Jeg gør hunde til medspillere

Du skal også tænke forud i forhold til hende fra mødregruppen. Allerede inden hun når at få tanken om at besøge dig, skal du bremse hende. Du skal nå at fortælle hende enten på telefon, eller når I ses i mødregruppen, at hun ikke kan komme forbi, for du er ikke hjemme. Du er desværre optaget.

Du skal hele tiden være et skridt foran hende. Vil du ikke have, at hun ryger på din ejendom, skal du gøre det samme. Du påpeger det ikke, når hun HAR taget cigaretterne frem, men før. Inden hun når at blive smøgtrængende, siger du: ”Jeg har tænkt på, om du vil gøre mig en tjeneste. Jeg er ikke så glad for tobak her i huset eller på terrassen, så vil du være sød ikke at ryge her?”

Så din opgave bliver herfra at være foran problemet. Det gælder i dit tilfælde med ”veninden”, og det gælder også i utrolig mange andre situationer.

Bedste hilsner fra Puk