Brev til Puk Elgård: Hun lægger billeder ud af sit afdøde barn

Kære Puk

Det kan godt være, jeg er en gammel knark, men der er altså noget ved ungdommen, jeg slet ikke forstår.

Jeg er selv til stede på Facebook, og det har jeg god glæde af og har genfundet mange af mine skolekammerater og tidligere kolleger ad den vej.

Men nogle af de opslag, der bliver lagt ud, synes jeg, er dybt usmagelige.

Læs også: Sådan håndterer du andres sorg

Jeg har en veninde på Facebook, hvis datter er midt i en frygtelig sorg.

De har netop mistet deres barn i en trafikulykke, og datteren lægger hele tiden billeder ud af det afdøde barn.

Altså ikke billeder fra da hun døde, men mens hun levede − dog har hun også lagt billeder ud fra ulykkesstedet, så man kan se den smadrede bil.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor hun deler det midt i så stor en sorg.

Det er, som om hun svælger i det.

Der er en masse kommentarer, og jeg er sikker på, at hun ikke kender alle personligt. Sådan er det jo med Facebook, man har mange ”venner”, man ikke er fortrolig med.

Hvorfor vil hun inddrage perifere mennesker i sin datters ulykkelige død?

Jeg forstår det ikke. Hvad synes du?

Bettina

Kære Bettina

Først og fremmest tror jeg, vi alle skal forstå, at din venindes datter må befinde sig i en tilstand af chok.

Det er den allermest ulykkelige situation, man kan komme i som forældre.

At miste et barn er at miste sig selv fuldstændig. Hun er desperat.

Vi kan godt diskutere, om det er hensigtsmæssigt at dele den slags sorger på Facebook, men jeg vil forsøge at finde det positive i det.

Et tidligere brev til Puk Elgård: Hvornår kan man begynde at tale om døden?

Man ser det faktisk ofte, at folk deler meget store sorger på de sociale medier, og for mig at se er det ikke kun dårligt, for det er en måde at åbne for nogle meget svære følelser.

Når hun lægger et billede ud af sin afdøde datter, får hun straks omsorg.

Der vil være mange, der skriver til hende, at de sender gode tanker og god energi, og der vil være en masse, der møder hende i hendes fortvivlelse.

Det kan også være, der er andre forældre, som skriver til hende, at de har stået i samme situation, og på den måde kan hun finde styrke til at komme ud på den anden side.

Så jeg er egentlig hverken for eller imod det, din venindes datter gør, men jeg er meget stor modstander af, at man lukker sorgen inde, og stor tilhænger af, at man finder en måde at åbne sig på.

Når vi mister nogen, så er vi nødt til at arbejde os gennem sorgen, så vi kan komme hen til minderne og huske de gode stunder, vi havde med den, der døde fra os.

Kærlig hilsen Puk