Kære Puk
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Jeg ligger og vender og drejer mig i disse uger. Jeg arbejder som sygeplejerske og det har været et pres, siden pandemien kom til Danmark. Jeg er udmattet.
Nu er det sådan, at jeg kan se frem til lidt ferie i december. Jeg har ikke haft ferie meget længe, og tanken om fri er det eneste, der holder mig oppe. Men, men, men ... Min mor har fået solgt sit hus. Det har været til salg i et år, men nu er det endelig skudt af, og gæt, hvornår det skal tømmes. Det skal det lige præcis i min juleferie.
Læs også: Brev til Puk: Min søster forventer, at jeg hjælper vores mor med alt
Jeg ved, der venter et kæmpe arbejde. Men jeg er grædefærdig over tanken, om at min frihed og mine fridage ryger. Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe min mor. Hun er ældre og skal i en meget mindre bolig, så der er så meget, der skal ryddes op. Jeg har tre søskende, men de har ikke rigtig taget initiativ til at melde sig på banen. Jeg er den yngste, og det er egentlig altid mig, der ordner ting i familien. Det er mig, der er chefen, når noget skal klares, men her har jeg brug for mine søskende.
Kan jeg tillade mig at melde pas på den oprydning? Jeg tror næsten, jeg får et sammenbrud, hvis ikke jeg får fri. Hvad gør jeg Puk?
Sygeplejersken
Læs også: Puks brevkasse: Mors sommerhus er blevet en belastning
Du har nærmest selv givet svaret. Du skriver, det er dig, der er chefen, og derfor er det dig, der skal lede og fordele arbejdet. Dine søskende sidder måske og venter på, at du skal give dem en opgave.
Du laver en plan for det arbejde, der skal gøres i din mors hus, og så fordeler du opgaver og arbejdsdage, og så må de træde til. De er sikkert 100 procent vant til, at det er dig, der er bossen, og så er de blevet dovne. Sådan kan det gå, når vi vænner vores omgivelser til, at det er os, der løser problemerne. Det er det, jeg kalder en selvhenter. Den må du lige arbejde lidt på, men det bliver senere, nu skal du først have løst det her, så du kan få slappet af.
Læs også: Puks brevkasse: Tog fejl - 2020 bliver ikke mit bedste år
Skriv en mail eller invitér dine søskende til en kop kaffe/middag og fortæl dem, at i (ALTSÅ allesammen) står foran en stor opgave, og du har lavet et udkast til, hvordan I kan fordele arbejdet. Jeg tror, det er vejen frem. Du slipper nok ikke for at hjælpe lidt, men det er også en god proces at være med til at tømme huset, og det ville være underligt slet ikke at være med, men hvis du disponerer arbejdsdagene mellem jer, så ved du også, hvornår du kan holde fri.
Tak for dit store arbejde som sygeplejerske. Jeg håber du får slappet af.
Mange varme hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Corona tærer på mit humør og overskud
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?