Brev til Puk Elgård: Svigerdatteren er blevet så grådig

Kære Puk

Min mand og jeg er blevet enige om at spørge dig til råds.

Jeg har en søn på 42 år, som jeg var alene med, indtil jeg mødte min mand, og sammen har vi en datter, som nu er 35 år. Min søn har altid klaret sig godt, fik hurtigt en uddannelse og tjente sine egne penge. Vores datter havde lidt sværere ved at komme i gang og har haft lidt rod i økonomien, så flere gange har hun lånt penge af os.

For et par år siden besluttede vi at skrive ned, hvor meget hun har lånt. I stedet for at afdrage det lånte til os kan det samlede beløb blive trukket fra, når børnene engang skal arve. Det drejer sig om knap 100.000 kr. Den aftale var min søn også med på.

Læs også: Svigerfamiliens rigdom går mig på

Nu har han og konen imidlertid købt et gammelt hus, som de sætter i stand, og det er blevet meget dyrere, end de havde regnet med. Så nu mangler de penge, og min svigerdatter har pludselig fået ondt af de penge, som vi jo indirekte har eftergivet vores datter. Hun har givet udtryk for, at hun synes, vi også skal hjælpe dem økonomisk.

Det er jo rigtigt, at vores datter er blevet hjulpet meget, og at hun nu kan begynde at afdrage − altså efter min svigerdatters mening − så de kan få et arveforskud. Vores datter kan da også godt afdrage med et mindre beløb hver måned, men hun synes, det er urimeligt, når vi har lavet en anden aftale.

Min mand synes, det er småligt af svigerdatteren, men jeg kan godt se, at hun har ret. Jeg aner dog ikke, hvad vi skal gøre. Har du et råd?

Mor B.

Et tidligere brev til Puk Elgård: Svigermor irriterer mig

Kære Mor B.

Ja, jeg har et råd. I bestemmer selv, hvad I vil gøre med jeres penge. Jeg kan ikke se, hvorfor din svigerdatter skal bestemme over jeres økonomi. Har hun sagt det til jer selv? Eller går jeres søn hendes ærinde?

Jeg forstår det dog ikke helt. I kan da ikke låne din søn og svigerdatter de 100.000 kr., som jeres datter skylder jer. De penge er jo væk?

Men hvis I har nogle penge stående, som din søn alligevel skal arve, når I engang er borte, så giver det måske mere mening at give ham pengene her og nu, hvor han mangler dem til at lave hus. Så kan I også se ham få glæde af pengene.

Jeg er ikke bekendt med reglerne for, hvor store pengegaver man må give. Det skal I selvfølgelig sætte jer grundigt ind i.

Men i bund og grund mener jeg altså ikke, at din svigerdatter skal diktere jer vedrørende jeres økonomi. De to er voksne mennesker og må tage ansvar for de valg, de har truffet. Også hvis de har købt et hus, der er blevet for dyrt. Længere er den 
vel ikke.

Kærlig hilsen Puk