Brev til Puk Elgård: Svigermor irriterer mig

Kære Puk

Min mand og jeg var i 2018 så heldige at få tilbudt en andelslejlighed i den ejendom, hvor min svigermor bor. Hun er alene og arbejder ikke længere.

Det er en fantastisk dejlig lejlighed til en meget rimelig pris, så vi har virkelig været heldige.

I lang tid før vi flyttede ind, har svigermor den ene gang efter den anden forsikret, at hun under ingen omstændigheder ville ”rende os på dørene”. Hun bor i opgangen ved siden af.

Det er heller ikke, fordi hun hele tiden kommer løbende, men hun irriterer mig på en facon, hvor det er meget svært at sige fra.

Vi har to døtre på 10 og 12 år, og de elsker selvfølgelig at komme hos farmor, men jeg synes, hun lokker dem hele tiden med, at nu skal de bage, eller nu har hun en film, de skal se.

Vores ældste datter vejer allerede for meget, og hun får alt for meget slik og kage derhenne.

Det har vi påtalt, men farmor siger bare, at hun da ikke har fået noget særligt, og nu skal hun nok lade være.

Læs også: Svigermor vil ikke høre tale om at flytte i ældrebolig

Hun har god tid og handler meget efter, hvad der er på tilbud. Og så har hun det med at komme hen til os med en flaske vin eller en pose kaffe eller endog seks ruller toiletpapir, som lige var på tilbud.

Det er da pænt af hende, hun beder jo aldrig om at komme ind, men står bare og ser forventningsfuld ud.

Vi spiser hos hende en gang om ugen, hvor hun laver gammeldags mad, og det er dejligt.

I det hele taget kan man jo ikke sige, at hun gør noget forkert, men jeg synes bare, hun er for meget ind over vores familie.

Min mand er sådan set enig, men han er ked at sige noget, for hun gør det jo i en god mening.

Hun tilbyder også jævnligt at komme og stryge tøj eller vaske gulve, men jeg siger altid nej tak, og det kan hun slet ikke forstå.

Jeg er helt sikker på, at hun keder sig, men det kan vel ikke være vores opgave at sørge for indhold i hendes tilværelse.

Har du et forslag til, hvad jeg kan gøre?

Den sure svigerdatter

Læs også: Svigerfamiliens rigdom går mig på

Kære Den sure svigerdatter

Ja, jeg skal da indrømme, at den første tanke, jeg fik, da jeg læste dit brev, var, at jeg virkelig gerne ville have en svigermor, som forkæler børnebørnene, bager kager, laver mad, køber ind, gør rent og stryger mit tøj.

Jeg har ingen hjælp af den slags, da vi ikke har nogen bedsteforældre overhovedet.

Om jeg muligvis ville have det som dig, hvis vi havde, det ved jeg ikke.

Men er det ikke muligt at fokusere på det gode i stedet for det negative?

Din svigermor laver måske forkert mad og køber for mange godter til dine børn, men jeg tror, det bunder i uvidenhed.

Vi har fået mere viden om kost og kalorier, siden hun var ung og lærte at lave mad.

Et tidligere brev til Puk Elgård: Svigermor har ingen respekt for mig og mine meninger

Kunne det være muligt at oplyse hende på en måde, så hun ikke føler det som kritik?

Når hun står i døren med indkøb og ser afventende ud, kan du så ikke lægge en arm om hende og sige tak. Det er givetvis det, hun venter på.

Jeg synes, vi fokuserer alt for meget på det negative og gør meget til problemer.

Det er ikke, fordi jeg vil skyde dit brev ned og sige, at du ikke har ret til at føle dig presset af din svigermor, men jeg vil bare bede dig om måske at ændre dine tanker om hende.

Kan der være andet i dit liv, du er utilfreds med? Kan du være presset af noget andet, og så retter du skytset mod hende?

Folk vil gerne værdsættes for det, de gør, og det lyder, som om din svigermor gør sig meget umage med at være ligesådan, som hun mener, en farmor bør være.

Hvis hun er galt på den, må du guide hende og hjælpe hende. I stedet for at blive irriteret på hende.

Kærlig hilsen Puk