Brev til Puk: Familie og naboer er guld værd

Jeg blev lidt ked af at læse om en datter, der ikke ville hjælpe sin mor. Hun havde også et liv, sagde hun, ja, men kunne hun ikke sige det på en mere kærlig måde? Et gammelt ord siger, at en mor kan føde 12 børn, men 12 børn kan ikke føde en mor.

Læs også: Brev til Puk: Kan jeg melde pas på den oprydning?

Jeg er nu 78 år og har i mange år hjulpet ældre naboer og familie med glæde. Nu kan jeg ikke det samme mere, for nogle år tilbage kom jeg ud for en ulykke og knuste min ankel og sad med stativ om benet i otte måneder.

Jeg har en lille hund, så naboerne lavede en vagtordning og gik to gange om dagen med min hund. For to måneder siden faldt jeg og brækkede en hofte, og da skiftedes min nabo, min datter og mine børnebørn (som bor 10 kilometer fra mig) til at gå med min hund. Jeg sagde til mit barnebarn, at jeg følte mig til besvær, hvortil han sagde, at vi er en familie, vi hjælper hinanden. Det er betryggende at have sådanne naboer og familie.

Selv om jeg kan klare mig selv igen, kommer min nabo stadig og spørger, om jeg skal have noget med, når hun kører ud for at handle. Sådanne mennesker er guld værd, jeg er så priviligeret.

Tove

Læs også: Brev til Puk: Døtrene er der for mig

Kære Tove

Det er dejligt at læse, at du har folk omkring dig, der passer på dig. Og det er endnu mere dejligt at læse, hvor taknemlig du er og ovenikøbet husker at sige det højt.

Taknemlighed er en af mine kæpheste. Jeg er ikke religiøs, men hvis jeg nogen sinde skulle blive det, så ville det være, fordi jeg havde brug for et sted, hvor jeg kunne gøre af min taknemlighed. Et sted at sige tak. Det er så vigtigt, at vi husker det.

Læs også: Brev til Puk: Min søster forventer, at jeg hjælper vores mor med alt

Din familie og dine naboer er ressourcestærke mennesker, der har overskud til at hjælpe. Det er vidunderligt, men samtidig skal vi huske, at det ikke er alle mennesker, der har sådan et overskud. Min påstand er, at det ikke altid er ond vilje, når folk ikke træder til, det kan simpelt hen være mangel på kapacitet. For nogle mennesker er det ligetil, for andre er det en uoverskuelig byrde, når andre har brug for hjælp. Så må man række ud i en anden retning. Måske findes hjælpen ikke lige der, hvor man forventer, den er. Men Tove, hils din skønne familie og dine dejlige naboer, og sig dem tak, fordi de passer så godt på dig.

Mange hilsner fra Puk

Læs også: Brev til Puk: Er ikke i tvivl om, at min mor er dement, men...