Brev til Puk: Far er blevet så pinlig på sine gamle dage

For et par år siden mistede jeg min mor, men jeg har stadig min far, som er midt i 80’erne.

Han er til dels stadig frisk, men også ved at blive lidt dement. Han er f.eks. ikke særlig hyggelig at sidde og spise sammen med. Han roder ting sammen, taler meget højt, bøvser og kan godt finde på at rejse sig og slippe en vind!

Og det bliver bestemt ikke bedre af, at min søns knægte, som er fire og seks år, griner og synes, det er sjovt. Så bliver han bare endnu mere pinlig.

Nu skal min datter giftes, og det skal holdes på en fin kro i byen. Hun har sagt, at det er op til mig at afgøre, om morfar skal med.

Men jeg kan mærke på hende, at hun er nervøs – meget nervøs – for, hvordan det skal gå. Min far ved alt om den fest og taler allerede om, hvor meget han glæder sig.

Hverken min mand eller kommende svigersøn vil blande sig i sagen. Og jeg aner ikke mine levende råd. Det er ikke muligt at få ham til at dæmpe sig. Det er forsøgt adskillige gange, men det er som om, han bliver endnu mere uregerlig, hvis han bliver irettesat!

- Kisser

Kisser Kæreste Kisser

Det er på tide, at I holder op med at se på din far som pinlig og irriterende. Fra nu af må I opfatte ham som syg.

Demens er en velkendt og alvorlig lidelse. Jeg vil foreslå, at du straks går ind på alzheimer-foreningens hjemmeside og søger oplysninger: alzheimer.dk/stoet/bliv-medlem. Her finder du også et direkte telefonnummer til demenslinjen.

Omkring 400.000 mennesker lever med en dement i familien, og det er ikke noget at skamme sig over. Det bliver meget lettere for alle at forholde jer til din far, når I ved, hvorfor han opfører sig, som han gør.

Og selvfølgelig skal din far da med til brylluppet! Held og lykke med det hele.

Mange hilsner fra Puk

Dilemmaet er fra de aller første ”Kære Puk”-sider i Familie Journal nr. 40 2012. Vi har spurgt Puk Elgård, hvad hun ville svare læseren i dag – efter 10 år som brevkasseredaktør.

- Demens og Alzhei-mer fylder også i dag meget i brevkassen, og jeg har med tiden, bl.a. på grund af læsernes egne gode råd, lært, hvor vigtigt det er at få en udefra til at se og vurdere situationen i et hjem med demens. Jeg er jo hverken læge eller psykolog, så når der er svære emner, der kræver professionelle, husker jeg folk på at få ekspert-vurdering. Så mit svar i dag ville være nogenlunde det samme, måske lidt mere uddybende, siger Puk.