Brev til Puk: Jeg har mistet modet

Nytårsaften besluttede jeg, at jeg ville være mere positiv og ikke tænke på problemer. Det holdt bare et par dage, så nu føler jeg uro og utilstrækkelighed igen.

Jeg er midt i livet og har faktisk altid båret en uro med mig, men klaret mig på trods. I september fik jeg nyt job, og da besluttede jeg, at jeg ville se lidt anderledes på tingene, jeg ville være åben og ikke styre mod problemerne.

Men jeg får hele tiden øje på udfordringerne, finder de kolleger, man slår sig på, og jeg fokuserer på de opgaver, jeg ikke kan løse, i stedet for de mange, jeg får fra hånden.

Jeg hader mig selv for det, men ved ikke, hvordan jeg skal slippe ud af den negative spiral. Du giver fine råd her i brevkassen, måske kan du også give mig et?

Vægten.

Kære Vægten.

Jeg hørte engang noget omkring skiløb. Hvis man skal være rigtig dygtig til at køre mellem træerne, så lød rådet sådan: Hvis du fokuserer på træerne, så rammer du dem, så fokusér i stedet på stien, for så kører du lige igennem.

Jeg kan godt lide det billede. Det kan man bruge i mange sammenhænge – også i dit tilfælde.

Det tager tid at ændre sin tilgang til livet, og der er sikkert en god grund til, at du er opmærksom på udfordringerne og de negative ting, men det er desværre dit eget hårde arbejde, der vil afgøre, om du kan ændre de gamle strategier.

Problemet er også, at man kan finde en vis tilfredsstillelse i at opfylde sine egne profetier, selv om de ikke er gode for en.

Der ligger et stort stykke mentalt arbejde foran dig. Du må simpelthen spænde skiene på og fokusere på stien og ikke på træerne og herefter begynde at bide mærke i de positive ting, der sker.

Skriv dem eventuelt ned. Held og lykke.

Bedste hilsner fra Puk.