Mit problem er måske ikke stort, men jeg vil alligevel bede dig om et råd.
Jeg bor på en lille vej, og min 87-årige nabo er meget snakkesalig. Han bor alene og har fået den idé, at han simpelt hen bare må fortælle mig vitser hver gang, han ser mig. I begyndelsen var det sjovt nok, men nu er det bare ikke sjovt længere.
Han fortæller de samme fem – virkelig dårlige – vittigheder, og han kan se, når jeg kommer ud ad døren, og så fanger han mig foran min indkørsel, hvor vitserne så ellers kører i ring.
Jeg vil ikke være uhøflig, men han forsinker mig, og jeg er bange for at komme til at bide af ham.
Hvordan får jeg på den bedst mulige måde fortalt ham, at jeg ikke vil høre hans vitser – og slet ikke for 120. gang.
Naboen.
Spørgsmål: Hvilket dyr elsker at aflevere tomme flasker? Svar: Panteren. Spørgsmål: Skat, vil du ikke følge skraldeposen ud til skraldespanden? Hvorfor? Svar: Fordi den er meget fuld.
Sorry, det var lige de dårligste jokes, jeg selv lige på stående fod kunne komme i tanke om. Jeg er ikke så god til at huske vittigheder.
Kan du ikke stikke ham et par hurtige vittigheder, før han selv når at åbne munden? Du googler bare ”far jokes”, og så har du en buffet af trælse vittigheder.
Vi bliver alle sammen testet, når vi skal rumme andre mennesker, særligt på tidspunkter, hvor vi har travlt.
Han er en gammel, ensom mand. Rum ham så godt, du kan, og fyr nogle vittigheder af. Hvis du en gang imellem ikke har så travlt, kan du måske overskue en lidt længere sludder?
Kan du eventuelt åbne en snak om, hvad han lavede før i tiden? Så det hele ikke er vittigheder. Måske har han en interessant historie, der er bedre end de gentagne jokes.
På arbejdsdage må du simpelthen bare sige, du skal nå dit arbejde til tiden.
Bedste hilsner Puk.